Som dug for solen af Robert Goddard

Et barn bortføres, et andet trafikdræbes, barnepigen begår selvmord 23 år senere. Eller gør hun? Goddard kan stadig dreje et plot.

En ung mand skriver på sit speciale om en anonym læserbrevsskrivende samfundsrevser i 1700-tallet. Han skal mødes med ejeren af nogle interessante bøger, da han uden for en pub bliver vidne til bortførelsen af et barn samt trafikdrabet af et andet. Han ender med at gifte sig med børnenes traumatiserede barnepige, og hans egen tilværelse er blevet slået så meget ud af kurs, at intet bliver det samme igen.

23 år senere opsøges han af den politimand, der havde sagen. Han ønsker at afdække sandheden, den tilståelse, der faldt, var ikke ægte, et anonymt brev opfordrer ham til at genoptage sagen.

Så er det for læseren at hænge på med alle sanser, da de to drager af sted.
Der er mange på rollelisten, når vi følger med; de møder fx rigmænd i skattelyet Jersey, adskillige andre, der også har interesse i skribenten fra 1700-tallet, forældrene til den forsvundne pige, veninder til historikerens kone og fhv. barnepige. Meget er sket i de forløbne år, og alle har deres egen holdning til hændelserne.

Historiens fortæller, historikeren, har næsten Dashiell Hammett’ske kvaliteter, han er lidt lurvet, han er cool, ikke specielt tough og dog …

Det historiske mysterium i bogen, en britisk anonym samfundskritiker, der måske var en kendt person med tilhørsforhold til adelige kredse eller endnu højere op i samfundet, kan måske nok ikke få en skandinavisk læser til at spidse øren. Men en bog med en indlagt litterær skattejagt er jo i disse år altid en lækkerbisken, især når det hele fortælles godt.

Goddards kendemærke, at intet er helt, som det synes at være, finder læseren da også her. Og samtidig skal man have opmærksomheden skærpet, der er mange personer at holde rede på, mange hændelser at arkivere og forstå senere.

Men det er i høj grad også en god gedigen spændingshistorie. Da jagten på historikeren går ind de sidste faser, er det en rigtig pageturner.

Oversat af Claus Bech. Gyldendal, 2007. 343 sider.