Fjerne Horisonter

I andet bind af den klassiske spionthriller serie om den tidligere jagerpilot kaldet ’Max’ demonstrerer Goddard igen sin ferme evne til at skrue et åndeløst spændende plot sammen.

’Fjerne horisonter’ er anden del i Robert Goddards historiske spionthriller serie, som begynder lige akkurat der, hvor forgængeren ’En affære i Paris’ slutter. Vi er stadigvæk i foråret 1919, og vores helt, den tidligere jagerpilot Max, er blevet dybt viklet ind i opklaringen af mordet på sin far, Sir Henry Maxted. Max ved, at Sir Henrys mord bare var en lille brik i et meget stort spil, der bl.a. foregår i Paris. Hævn over mordet på faderen er ikke nok. Max er efter lederen og for at få fat på ham, bliver Max nødt til at spille et meget farligt spil. Da romanen begynder, er Max på en mission for den mand, som står bag mordet på Sir Henry. Max befinder sig på Orkneyøerne, hvor han har fået til opgave at skaffe nogle tophemmelige dokumenter fra en tysk kaptajn.

I mellemtiden i Paris er Max' gamle ven Sam fanget i sit eget dødbringende spil. Han er blevet blandet ind i en magtkamp blandt den japanske delegation i Paris, som viser, hvad Sir Henry var oppe i mod. Resultatet er et enormt virvar af bedrag og forræderi. Tyske, japansk og britiske agenter kæmper for deres position og Max, og Sam er fanget midt i det hele. Begge skal de beslutte, hvem de er parate til at stole på.

I ’Fjerne horisonter’ bliver Max forvandlet til spion. Hans medmenneskelighed formindskes, og han bliver nødt til at gøre sig hård og kynisk for at overleve. Han bliver villig til at sætte andre menneskers liv i fare for at opnå sine egne mål.

Igen nyder jeg Goddards beundringsværdige evne til at konstruere et plot og udvikle sine karakterer. Den første roman i serien nød jeg i høj grad at læse, og jeg nød den anden endnu mere. Der er meget mere fokus på alle de puslespil, der skal løses, der er mere spænding og meget mere fokus på Max som romanens drivkraft. Samtidig har de sekundære karakterer også fået ekstra liv, og der er skruet ned for familieintrigerne. Der er heller ikke denne gang det store fokus på fredskonferencen, ud over at den danner rammerne og baggrunden for, at handlingen sættes i Paris.

Med en herlig cliffhanger af en afslutning på bog nummer to glæder jeg mig endnu mere til at læse fortsættelsen på Max og Sams eventyr. Jeg håber, at Goddard formår at holde både tempo og plottet oppe, så vi kan få en spændende afslutning på trilogien.