Bog
Ansigt uden navn
Af
(
2010
)
Tim bor og arbejder i Monaco, en af hans kunder, Barney, beder ham om at tage til Cornwall og ordne noget omkring en onkels død - Tim lander midt i familieintriger, som vanligt i en Goddardhistorie er intet, som du tror
Tim bor og arbejder i Monaco, en af hans kunder, Barney, beder ham om at tage til Cornwall og ordne noget omkring en onkels død - Tim lander midt i familieintriger, som vanligt i en Goddardhistorie er intet, som du tror
Anmeldelse
Ansigt uden navn af Robert Goddard
- Log ind for at skrive kommentarer
Intriger, kærlighed, en drukneulykke og et gammelt skibsvrag fra 1700-tallet. Et ægte Goddard-plot.
Tim Harding har et gartnerfirma i Monaco, og en af hans kunder er rigmanden Barney Tozer. Denne beder Tim om at tage til Cornwall for at hjælpe familien med at indkøbe en ring, der angiveligt stammer fra et skibsforlis i 1707. Tim tager af sted, og i Cornwall møder han Hayley. Meget hurtigt er han viklet ind i intriger, kærlighed og bedrag.
Dette er et typisk Goddard-plot. Plottet er bygget op omkring en historisk begivenhed, i dette tilfælde HMS Associations havareri ud for Cornwalls kyst i 1707, og romanens personer vikles på fornemste vis ind i begivenheden.
Desværre og overraskende nok lykkes det ikke helt for Goddard denne gang at forbinde fortid og nutid til en sammenhængende historie. De to historier har parallelle handlinger uden egentlig at blive forbundet, og dertil knyttes endnu en begivenhed fra fortiden, det er lidt for meget.
Når det er sagt, er ’Ansigt uden navn’ stadig en god historie og bestemt værd at læse. Det er ikke uden grund, at Goddard kaldes plottets mester. Han bygger plottet op omkring en fortidsgåde og lader langsomt hovedpersonerne løse gåden. Intet er som man regner med! Dertil kommer altid en god kærlighedshistorie indvævet i handlingen. Robert Goddards kærlighedshistorier er meget romantiske og ædle, kvinderne er søde og uskyldige, og mændene er galante. Kærligheden sejrer altid til sidst.
Uanset om historien holder eller ej vil jeg altid anbefale Goddard. Romanerne er velskrevne, og plottet er godt. Jeg kan bare ikke lade være med at læse Robert Goddard.
Brugernes anmeldelser