Anmeldelse
Sølvmanden af Maria Grønlykke
- Log ind for at skrive kommentarer
Malerier og venezianske glas danner kulissen for en usædvanlig fynsk skæbne
William Nissen Dahl blev født i slutningen af 1800-tallet som ældste søn af sølvvarefabrikant Friederich Dahl. Williams skæbne var således på forhånd udstukket – han skulle i lære som sølvsmed og siden overtage fabrikken. Men William ville det anderledes.
Allerede som lille dreng var han dybt fascineret, når moderen Dagmar holdt selskaber. Han elskede at se på, når bordet blev dækket, og han var ikke ret gammel, før Dagmar betroede ham at pynte bordet, da familien fra København kom på besøg.
William holdt også meget af musik, og da han som voksen var blevet udlært sølvsmed (for det blev han), fik han overtalt den 11 måneder yngre lillebror til at tage med på en rejse til Paris. Officielt for at få inspiration til fabrikkens nye stel, uofficielt for at William kunne forfølge sin drøm om at lære opera. Her begyndte han også at samle diverse stel, malerier osv., noget som med årene blev en enestående samling.
Men selvom William havde mange drømme, så endte han alligevel som hr. sølvvarefabrikant Dahl, på trods af at han en overgang overlod fabrikken til lillebroren Carl.
Maria Grønlykke har fundet inspiration til sin figur i sølvvarefabrikant Frederik Ernsts liv. Han var født i Assens og efterlod en meget fin samling porcelæn og sølvtøj, som nu kan ses på Museerne på Vestfyn. Hun har selv kaldt romanen en nøgleroman, hvor hun frit har digtet løs ud fra breve, dagbøger m.m.
Portrættet af William viser et ganske særligt menneske. Han var aldrig rigtig populær hos andre end familien og ganske få venner. Han var simpelthen for sær, for korrekt og for stiv. Men han levede også med en frygt for sin egen seksualitet næsten hele livet.
'Sølvmanden' er en dejlig og interessant roman. Grønlykke skriver levende, og så synes jeg, det er hyggeligt, at hun ind i mellem skriver i dialekt, når det passer ind i historien. Hun tegner et spændende portræt af en person, som er fanget mellem familiens forventninger og sine egne drømme, og selvom William er en sur gammel mand, så er han også et fascinerende bekendtskab.
- Log ind for at skrive kommentarer
Malerier og venezianske glas danner kulissen for en usædvanlig fynsk skæbne
William Nissen Dahl blev født i slutningen af 1800-tallet som ældste søn af sølvvarefabrikant Friederich Dahl. Williams skæbne var således på forhånd udstukket – han skulle i lære som sølvsmed og siden overtage fabrikken. Men William ville det anderledes.
Allerede som lille dreng var han dybt fascineret, når moderen Dagmar holdt selskaber. Han elskede at se på, når bordet blev dækket, og han var ikke ret gammel, før Dagmar betroede ham at pynte bordet, da familien fra København kom på besøg.
William holdt også meget af musik, og da han som voksen var blevet udlært sølvsmed (for det blev han), fik han overtalt den 11 måneder yngre lillebror til at tage med på en rejse til Paris. Officielt for at få inspiration til fabrikkens nye stel, uofficielt for at William kunne forfølge sin drøm om at lære opera. Her begyndte han også at samle diverse stel, malerier osv., noget som med årene blev en enestående samling.
Men selvom William havde mange drømme, så endte han alligevel som hr. sølvvarefabrikant Dahl, på trods af at han en overgang overlod fabrikken til lillebroren Carl.
Maria Grønlykke har fundet inspiration til sin figur i sølvvarefabrikant Frederik Ernsts liv. Han var født i Assens og efterlod en meget fin samling porcelæn og sølvtøj, som nu kan ses på Museerne på Vestfyn. Hun har selv kaldt romanen en nøgleroman, hvor hun frit har digtet løs ud fra breve, dagbøger m.m.
Portrættet af William viser et ganske særligt menneske. Han var aldrig rigtig populær hos andre end familien og ganske få venner. Han var simpelthen for sær, for korrekt og for stiv. Men han levede også med en frygt for sin egen seksualitet næsten hele livet.
'Sølvmanden' er en dejlig og interessant roman. Grønlykke skriver levende, og så synes jeg, det er hyggeligt, at hun ind i mellem skriver i dialekt, når det passer ind i historien. Hun tegner et spændende portræt af en person, som er fanget mellem familiens forventninger og sine egne drømme, og selvom William er en sur gammel mand, så er han også et fascinerende bekendtskab.
Kommentarer