Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov

Gotisk roman, hvor skeletter og andet godtfolk står i kø, for at komme først ud af skabet.

Den seneste udgivelse fra Leonora Christina Skovs hånd er et særsyn inden for nyere dansk litteratur. Det er nemlig en gotisk roman.

Handlingen begynder i 1941, hvor Nella von Liljenholm, efter mange års fravær, vender tilbage til familiens gamle gods. Hun er i selskab med en, for læseren, endnu ukendt ven, som også fungerer som historiens fortæller. Herfra går turen både frem og tilbage i tiden i oprulningen af den betændte liljenholmske familiehistorie.

Alt ved ’Silhuet af en synder’ emmer af gotik, lige fra bogens omslag til dens snirklede komposition. Ikke mindst i temaerne skinner det gotiske igennem overalt: Det forfaldne gods, mystik, genfærd, de fortrængte familiehemmeligheder, tvillinger, sindssyge, mord og forbyttede identiteter.
Forfatteren lægger da heller ikke skjul på sine inspirationskilder. Daphne du Mauriers ’Rebecca’, Charlotte Brontës ’Jane Eyre’ og Karen Blixen nævnes alle i romanen.

’Silhuet af en synder’ er plot– og konstruktionsmæssigt godt skruet sammen. Jagten på sandheden om den liljenholmske skæbne driver læsningen fremad. Desværre stopper de positive ord her. Jeg har virkelig svært ved fortællerens konstante kommentarer og ”kære læser”-titulering, der hele tiden standser spændingsopbygningen.

Romanen holder sig til punkt og prikke indenfor genrens konventioner. Desværre så meget, at den kommer til at virke som en stiløvelse, ja nærmest en pastiche. Jeg savnede en friskhed og en modernisering, der kunne føje noget nyt til genren, som ellers nemt kommer til at virke noget bedaget.

Man vil dog ikke blive skuffet, hvis man holder af en god, gammeldags gotisk fortælling eller bare trænger til lidt afveksling fra hverdagsrealisme eller formstøbte nordiske krimier.