Anmeldelse
Champagnepigen af Leonora Christina Skov
- Log ind for at skrive kommentarer
"Sex, løgn og fotografier" – samtidsthriller om jetset-livets sol- og især skyggeside.
"Shit, krabaff, fuck, bang, krash, lort!". Sådan har jeg oplevet forfatteren Leonora Christina Skov til et foredrag engang. En meget spændende, feministisk og sig-tingene-ligeud-dame. Hendes anden roman rummer da også meget af den pågåenhed, som jeg fandt hos forfatteren, men samtidig blev jeg overrasket over den smerte og sårbarhed, den også indeholder.
Journalisten, Kate Klarlund, sætter sig for at interviewe jetset-ægteparret, Linn og Isak Laurentius, til en stor portrætartikel. Udadtil et Keld og Hilda Heick-agtigt ægteskab - en lykkelig kernefamilie med far, mor og to døtre - smukke mennesker med penge og succes. De skulle nok ha’ givet lakken en gang forsegler, for der skal ikke kradses meget i den, før billedet krakelerer.
Under overfladen gemmer sig et væld af hemmeligheder, svigt, "langt ude erotik" og ondskab. Linn viser sig ikke at være den hengivne hustru, man tror ved første øjekast. I hvert fald er der folk fra fortiden, der sender hende lort med posten og fødselsdagshilsner med påskriften: "Linda Denise Larsen skal dø".
Samtidsthriller er romanen karakteriseret som. Det er egentlig meget rammende. Det er bestemt ikke nogen traditionel thriller, men en blanding af "Who done it", "Who’s dead" og "Why done it". Her bliver leget med læseren big time, og jeg måtte til slut da også liiige bladre et par sider tilbage, for "what the f… var det, jeg havde læst?".
Samtidig er det en roman med meget mere på hjerte end en thriller i traditionel forstand. Den leger med begreber som skyld og ansvar. Hvem er offer og hvem er bøddel? Ja, det er der faktisk ikke noget entydigt svar på efter min mening – og det klæ’r romanen.
Athene, 2007. 204 sider

Kommentarer