Ravnenes hvisken - bog 3

Hæsblæsende og fascinerende afslutning på Sølvstens fantasytrilogi. En mesterlig coming of age-historie om at tage ansvar, træffe valg og stå ved dem.

Bøgerne om Anne fra Nordjylland er en hybrid af fantasy, spænding og ungdomslitteratur. Afslutningen på trilogien er hæsblæsende, fascinerende og voldsom. På forsiden er der som på de foregående bøger et varsel. På Bog 3 står der: ”Den hun elsker højst. Den hun savner mest. Den som aldrig har svigtet. Kun én af dem vil overleve mødet med Ragnarok”

Hvem det er, skal jeg naturligvis ikke røbe her. Der er rigtig megen død, smerte og ødelæggelse i bogen. Kaos, grådighed og frygt hersker i Danmark, og det er Ragnarok samt nordisk mytologi i ny moderne, men ikke mindre uhyggelig fortolkning. Når man læser bogen, er det en fordel at kende til den nordiske mytologi. Fortællingen tager hele tiden fart og uventede sving. I det hele taget er handlingen ret kalejdoskopisk og lidt forvirrende. Jeg er dog sikker på, at fans (som jeg) vil sluge bogen til sidste bogstav er læst.

Anne, der nu er en rigtig vølve, gør alt i sin magt for at forhindre Ragnarok. En nutidig modstandskvinde, der med sine venner Luna, Mads og Mathias tager kampen op. Inden under alt det mytiske og magiske er Anne stadig en rebel, en ung kvinde, der prøver at finde sig selv og kærligheden. Små sidehistorier gør alt det uhyggelige og triste til at holde ud. Som da Anne stjæler Mimers hoved i Valhalla, da han er fyldt med orm og andre uhumske dyr, fordi guderne ikke har plejet ham ordenligt. Når Luna hviner af fryd, som en rigtig teenager. Når Varna kysser så siderne damper. Når Anne gennem forfatteren konstaterer, at ”I Nordjylland ville blæst aldrig blive en mangelvare”

Annes historie fortælles af Sølvsten med hengiven følsomhed. De samtaler Anne har med venner og fjender sender filosofiske betragtninger som: ”Alting går i cirkler” videre til læseren, der selv må tænke og fortolke. Annes dannelsesrejse er efter min mening det bedste ved trilogien.