Rasende af Pablo Llambías

Vred pubertetsroman og filosofisk spøgelsesroman i en og samme bog. 

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det hele i Pablo Llambías´ nye roman. Men det er også ok. For det er alligevel en helt fantastisk bog.

Romanens absolutte hovedperson og jeg-fortæller er 16-årige Patricia. Hun er lige blevet færdig med skolen, og hun er vred. Hun er ikke bare sådan almindelig teenage-tvær og mut. Hun er rasende. Hun er rasende på alt og alle og især "de voksne", forældrene, der er skilt og farens velmenende veninde Lise.

Patricia mener, at alle voksne lever i en "postkortvirkelighed". En overfladisk, falsk og ligegyldig "postkortvirkelighed", hvor solen altid skinner, og børnene altid smiler. Hvis de ikke smiler, er det fordi de er teenagere og i gang med deres forældreoprør, og det er også helt ok. For Patricias far har selv engang været ung, og han kan godt huske, hvordan det var.

Farens overbærende forståelse gør ikke hverken datteren mildere stemt eller mindre tavs. Hun har dog et svagt punkt, Patricia, og det er lillebroren Alex. Ham vil hun gerne redde fra de voksnes forløjede verden. Hun skal bare lige finde ud af hvorhen, og om han overhovedet er til at redde.

Men "rasende" er ikke kun en teenageroman. Det er også en spøgelsesroman. Patricia kan nemlig gå igennem mure, og det gør hun flere gange. Noget, de voksne absolut ikke bryder sig om.

Form og indhold stemmer fuldstændigt perfekt overens i "rasende". Romanen er en lang tankestrøm i Patricias hoved, kun afbrudt af enkelte udefra stammende sætninger, som straks behandles i Patricias aldrig stoppende indre dialog med omverden.

Men måske har hun ret, den kamplystne teenager med den vrede stemme. Måske er det i virkeligheden os andre, der lever i en underlig pseudovirkelighed med underlige begrænsninger, vi selv har sat. Måske skulle vi sætte spørgsmålstegn ved nogle af de mure, vi bygger op, og gå igennem dem. I hvert fald skal vi være de rasende unge evigt taknemmelige for, at de gider blive vrede på os. Og ikke mindst at de gider række ud efter stjernerne.

Gyldendal, 2008. 166 sider.