Perlen af John Steinbeck

En gammel mexicansk lignelse genfortælles med Steinbecksk indføling og grusomhed. Fattige Kino finder perlen over dem alle, men kan sådan en skat virkelig ændre tingenes tilstand?

Det er ikke noget stort værk i fysisk forstand, nobelprismodtager Steinbeck leverede i 1945. Men ”eftersom denne fortælling kan opfattes som en lignelse, har enhver lov til at lægge i den, hvad han vil, og læse sit eget liv ud af den”, skriver forfatteren indledningsvis. Denne omstændighed kan nok få selv det mindste værk til at vokse, og således gik det også for denne læser, som blev ladt tilbage med en dyb indignation og en fast overbevisning om, at der ingen retfærdighed er til.

I Mexico nær Den mexicanske golf bor fattige Kino med sin kone Juana og deres lille søn Coyotito. Kino næres af det, han selv betegner som ”Familiens Sang” – en udefinerbar lykkestemning, som fylder ham, når han lever sit stille liv sammen Juana og Coyotito.

En skæbnesvanger dag stikkes Coyotito af en skorpion, men Juana får suget giften ud af drengen. Af frygt for barnets liv opsøger forældrene dog lægen inde i byen, men han har kun følgende bemærkninger tilovers: ”Tror du ikke, jeg kan bruge min tid bedre end til at kurere insektbid på ”små indianere”? Jeg er ikke dyrlæge.”

I denne forfærdende udtalelse ligger århundreders fastgroede undertrykkelse – en hel samfundsorden er bygget på og af den opfattelse, og det kan intet ændre!

Samme dag som Coyotito er blevet stukket af skorpionen, finder Kino en kostbar perle. Og pludselig øjner han lysere tider, ja, han drister sig endda til at forestille sig, at hans søn kan lære at læse! Men sådanne højtravende forestillinger harmonerer dårligt med det omgivende samfund. Det bliver hans bror, der sætter ord på Kinos vildfarelse: ”Vi ved, at vi bliver bedraget, fra vi bliver født, til der kræves en ublu pris for vores kiste. Men vi lever dog. Du har sat dig op ikke alene mod perleopkøberne, men mod tingenes orden, imod hele vores tilværelse, som den er, og jeg er bange for dig.”

Denne bog er en litterær perle af stor værdi, og trods mit medfølgende sortsyn, bør ingen undlade at fiske ’Perlen’ op af det oppiskede og omfattende o(rd)cean.