Et mægtigt gilde

Stenbecks roman fra 1945 er en lille perle fyldt med humor, varme og poesi. En klassiker skrevet med stor empati overfor de skæve eksistenser. 

”Cannery Row i Monterey i Californien er et digt, en stank, en larmende støj, en særlig slags lys, en tone, en vane, en hjemve, en drøm.”

I gaden er der forfald med skrammel, blik og jern, men også masser af beboere på samfundets bund. Der er en kinesisk købmand, som sælger stort set alt, hvad man har brug for, lige fra mad, spiritus til silkekimonoer, huer og tovværk. Der er restauranter, barer og bordeller, ungkarlehjemmet Palace og Doc, som arbejder i det biologiske laboratorium. Bumserne i Palace med Mack i spidsen finder ud af, at de gerne vil føre noget for Doc, fordi han er en sådan en flink fyr, der altid hjælper dem, når de er i nød eller bekneb for noget. De vil fejre ham ved at holde en fest for ham, og det skal være en overraskelse. Doc er væk i et par dage, og imens forbereder bumserne festen, men der er liiige det, at de kommer til at smage på drikkevarerne inden Doc kommer hjem, og det hele ender i kaos, knuste glas og et ødelagt laboratorium.

Stemningen i Cannery Road er på lavpunktet, men bumserne får det gode råd at holde et gilde, som Doc er med til, i stedet for festen han gik glip af. Og så holder de et mægtigt gilde.

Gaden er beboet af mange andre sære eksistenser og John Steinbeck formår at beskrive dem alle, så jeg ikke kunne undgå at holde af dem på trods af deres fejl og svigt. De er beskrevet med meget lune og humor, men samtidig også med en vis form for sørgmodighed. Doc tager sig af Frankie, som er meget tungnem, og hans største ønske er at give Doc en gave, men da Frank  ikke har nogen penge, stjæler han gaven. 

Gaden og miljøet er skrevet så sanseligt med masser af lyde, dufte, og farver, at lugten af fiskemel kan fornemmes, og jeg har aldrig tidligere læst så smuk en beskrivelse af en gammel rusten dampkedel, omgivet af blomster og planter, som endda bliver brugt til bolig. 

'Et mægtigt gilde' er et godt eksempel på, at vi en gang imellem kan gribe tilbage i litteraturen og læse eller genlæse  nogle af de bøger, som måske er blevet lidt støvede, især når de er så fremragende som denne.