Patriarken af Trisse Gejl

Meget rørende og smukt skrevet fortælling om en helt almindelig familie. Den handler om, hvor skrøbelige vi er og hvor svært det med følelser kan være!

"Patriarken" handler om Harald Hügler og hans nærmeste familie. Da bogen begynder er der afskedsreception for Harald, da han skal på pension.

Historien bliver fortalt gennem Harald, hans datter Helle og hans svigerdatter Birgitte. Helle er det ældste barn og den eneste, der har turdet sige Harald imod. Haralds kone, Kjerstin, døde nogle år tidligere. Hun var kittet, der holdt familien sammen og efter hendes død mister Harald menneskefornemmelsen overfor familien! I løbet af det år bogen foregår, sker der meget, som vender op og ned på familiens liv og relationer.

Trisse Gejl er god til at skrive om mennesker. Harald, som er ensom, bitter, gammel, utaknemmelig, hård og kynisk på den ene side, men samtidig charmerende, beleven, kontant, operaelskende og livsnydende på den anden.

Portrættet af Harald er helt og fuldt, vi kommer langt omkring i hans knudrede mandeverden. Selvom han er et dumt svin – det siger hans børn – så kommer man til at holde af ham! Portrættet af Helle er også utrolig godt. Denne, på overfladen, stærke kvinde lider og kæmper så meget indvendig!

Et tema i bogen er kommunikation. Harald er redaktør på en avis, han skaffer også sin søn Hans ind på avisen og Helle er forfatter. Selvom de skulle være så gode til ord, er der meget, der ikke er blevet sagt og som medfører misforståelser og vrede, konflikter og sorg.

Det er en slags obs! for os som læsere; "husk nu at sige det, det der skal siges. Man kan ikke regne med andre forstår hvad du tænker". Det en god observation Trisse Gejl har gjort sig og en fin måde det er beskrevet på.

Jeg tudede hen mod slutningen, fandme godt skrevet! Bogen har det hele, store følelser, en god historie, overraskelser og gode portrætter.

Den er et raffineret billede af en familie og den får min varmeste anbefaling!