Skjul

Alle lever i skjul i Trisse Gejls nye roman. I skjul for verden, hinanden, sig selv og loven.

Fanny Frandsen, fraskilt og lejlighedsvis mor, er flygtet til barndommens "Hedehuset" i Nordjylland, hvor hun bedriver tiden med at drikke og mindes. Hun er politianmeldt og suspenderet fra sit job som gymnasielærer i København på grund af magtmisbrug i forholdet mellem lærer og elev. Blandt oceaner af ungdomssløvsind blev hun forført af et sjældent engageret gymnasiehoved, og det har nu fået vidtrækkende konsekvenser.

I Hedehuset står minderne i kø. Fra en barndom præget af en flagrende og ofte fraværende mor, en vild og egensindig søster og en alt for gammel far, der døde da Fanny var 10 år. Fanny, også kaldet "den gode Frandsen", har altid forsøgt at leve efter de uskrevne regler, for at skabe en form for normalitet i en, til tider, kaotisk tilværelse. Men det er ikke nemt, når man er en rastløs sjæl, der nok har styr på detaljerne i sit liv, men i sidste ende har svært ved at stykke dem sammen til en meningsfuld helhed.

Drikkeriet, men ikke alle minder, træder i baggrunden, da Fannys trettenårige søn kommer på besøg fra Tyskland. Virkeligheden udgør nu en famlende mor og en fremmedgjort søn, der rent faktisk ikke kender hinanden og skal til at genfinde deres forhold. Hvad gør man lige med en mut teenager, når der ikke følger en brugsanvisning med? Mor og søns kejtede omgangsform er perfekt beskrevet – og lidt sjov.

Trisse Gejl blæste mig omkuld med 'Patriarken'. Det samme er tilfældet med 'Skjul'. Hun har en fremragende pen, der nedfælder hverdagssituationer med præcision og indsigt. Jeg har en tendens til at blive fanget ind af ord, især ord der kan forvandles til poesi. Ord man kan smage. Og her er Trisse Gejl nu én af mine yndlingsforfattere. Imens jeg læste, oplevede jeg også af og til nakkehårene rejse sig, da hun kan formidle en umiddelbar uhygge, som man ikke lige havde opdaget komme. Og Hedehuset gemmer altså ikke kun på gamle minder!

People's Press, 2008. 309 sider.