Trisse Gejl har skrevet en samtidsroman om de gamle familiestrukturers fald, om ”det gamle Danmarks” udfordringer, men ikke mindst om savn og afmagt i forholdet mellem datter og far.
De usagte ord i 'Patriarken' efterlader ikke meningsløse huller. I stedet står de og vibrerer, således at de på trods af den tomhed de efterlader, er fyldt med tilbageholdt drama og uforløste spændinger. På den ene side er der det store tomrum af usagte følelser, som vokser sig til en uoverskuelig kløft mellem romanens altdominerende faderfigur Harald Hügler og hans datter, den idealistiske Helle. Og på den anden side er der alt det, som Trisse Gejl lader stå usagt mellem romanens linier. De usagte ord bliver derfor ikke alene udgangspunktet for romanens handlingsmæssige spændinger, men udgør også selve nerven i en fortælleteknik, der bevirker at bogens virkelighed forekommer autentisk nærværende.
Trisse Gejl har skrevet en samtidsroman om de gamle familiestrukturers fald, om ”det gamle Danmarks” udfordringer, men ikke mindst om savn og afmagt. Det centrale omdrejningspunkt for disse tematikker er forholdet mellem far og datter, som på grund af usagte følelser og interne magtkampe har svært ved at nærme sig hinanden og genfinde den fortrolighed, der omgav dem i datterens barndomsår.
Harald Hügler er ved romanens begyndelse netop blevet pensionist. Efter en karriere som chefredaktør, hvor han i ugentlige klummer udbredte sig om sine pedantiske forbehold overfor ”de fremmede”, skal han finde sig til rette i en tilværelse uden en nærværende familie og uden sin tidligere følelse af magt. Datteren Helle stiller sig uforstående over for sin fars fremmedfjendske holdninger, og i det hele taget har hun svært ved at tilgive sin far for mange ting. Dels har hun svært ved at tilgive ham hans dårlige anmeldelse af hendes erindringsroman Selvsmageren. Men dybere set har hun svært ved at tilgive ham hans svigt ved moderens periodevise psykiske sygdom og senere også ved hendes død.
Helle kæmper dog også sine egne indre kampe. Alt, hvad hun foragter og fordømmer ved andre, og særligt ved sin far, må hun langsomt erkende også er en del af hende selv. Hun har svært ved at holde verdens mange trusler på sikker følelsesmæssig afstand, og på trods af sin idealistiske optimisme i forhold til verdens forandringer har hun svært ved at skubbe angsten for en forestående katastrofe fra sig. Alkoholen bliver hendes anker i en uoverskuelig tilværelse, der langsomt nedbryder hende og efterlader hende i angst og afmagt. På samme måde som hun selv føler sig svigtet af sin far, lader hun således ubevidst sit eget dæmoniske indre, sin selvtilstrækkelighed og stædighed ramme sin nære omverden. Datteren Minna må således finde sig til rette i en barndom med vanrøgt og ensomhed. Og Helles svigerinde Birgitte må affinde sig med en rolle som den irriterende mægler mellem de stridende parter, Helle og Harald.
Harald, Helle og Birgitte skiftes gennem hele romanen til at bære synsvinklen. På trods af de forskellige personers mange åbenlyse fejl og mindre sympatiske sider bevirker de forskellige synsvinkler, at de enkelte personer fremstår som nuancerede personligheder, der ikke bare dukker frem som en vag karakter dannet af andres eder og forbandelser. Men i stedet fremstår de hver især som sårbare personer, der hver på sin måde søger efter kærlighed og forståelse.
Trisse Gejl har skrevet en rammende og yderst aktuel roman om at finde sig selv og sin plads i en verden, der er under hastige forandringer. Hun har siden sin debut med 'Hvor mælkebøtter gror' fra 1995 skrevet sig ind i aktuelle og til tider også politisk funderede problemstillinger. I 'Patriarken' rammer hun ind i en af tidens ømme punkter og gør op med menneskets selvtilfredshed og selvtilstrækkelighed, både på et mikroniveau i forhold til familiære og nære forhold, men også på makroniveau i forhold til samfundsmæssige og politiske problemstillinger. Tal til hinanden, lyt til hinanden og forstå hinandens forskellighed! Disse budskaber genlyder som et mantra, man hverken kan modsige eller misbillige efter endt læsning af 'Patriarken'.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer