Mus og mænd af John Steinbeck

Mus og mænd er skrevet på drømmen om frihed hos den amerikanske daglejer. John Steinbeck tilsætter tragedien en bittersød men nødvendig realisme. 

Fyre som os har ingen familie. De samler sig en lille skilling sammen, og så lader de den ryge. De har ingen i verden, der bryder sig en kæft om dem, men sådan er det ikke med os. Fordi jeg har dig til at passe på mig, og du har mig til at passe på dig, og det er grunden.

Ca. sådan lyder grundtonen i John Steinbecks fortælling om Lennie og George, der skæbnesvangert er bundet til hinanden. Sammen reciterer de drømmen om at kunne leve af landets fedme på et lille landsted med køer, grise, høns og kaniner. Det lykkes næsten...  

'Mus og mænd' er Steinbecks socialrealisme, som vi kender den bedst. En smule romantisk til at begynde med. Han maler det californiske landskab op på de første sider, lægger tyngde i fortællingen ved at tegne stier gennem landskabet...

Ud for et kæmpemæssigt morbærfigentræs vandrette nederste gren er der en aksedynge, skabt af mange bål; grenen er blankslidt af mænd, der har siddet på den.

... og der planter han så et frø, som læseren på forhånd næsten kan se for sig. Dramaet bygges derfra op til et punkt, hvor druen er så moden, at den er nær ved at sprænge. Og så kommer vi til slutningen, som i de fleste af Steinbecks værker er umulig at glemme. 

I 'Mus og mænd' ligger kimen selvfølgelig begravet i forholdet mellem Lennie og George. George er hovedet, lille, klog og snu, mens Lennie er kroppen, stor, barnlig, dyrisk og overdimensioneret kraftfuld. George taler og tænker for Lennie så godt han kan, men til sidst står Lennie (og dermed også George) i en situation, der ikke kan løses, hverken ved at flygte eller blive. 

'Mus og mænd' er et bittersødt lille mesterværk om den amerikanske daglejer og drømmen om frihed. Et must read!

Jubilærumsudgaven af 'Mus og mænd' (50-året for Steinbecks død) er til gengæld den eneste genudgivelse fra Steinbecks forfatterskab i papir, mens resten er kommet i elektronisk format. Dét faktum kombineret med en utidssvarende oversættelse fra 1930'erne er desværre vidne om, at Steinbeck ikke prioriteres særlig højt i den danske forlagsverden. Steinbeck fortjener i virkeligheden en nyoversættelse... med mindre kommende generationer af proletarer igen begynder at udtrykke sig sådan her: 

"Å, jøsses dog, hvor er du en skør kule"