Mr. Woolf af Jan Kjærstad

God og finurlig historie om legetøj og leg, men også en om at være kreativ og om familiesamhørighed, tilsat et ordentligt drys eventyr og fantasi.

Historien foregår i en nær fremtid, og hovedfiguren William Abelson er nobelprismodtager indenfor teoretisk fysik og i færd med at fortælle om sit liv til en journalist, der skal færdiggøre hans biografi. Han har slået sig ned i Geneve i en lånt lejlighed, for her ligger det europæiske forsøgsanlæg for partikelfysik.

Fortælleteknisk er romanen også finurlig, idet det er Williams enetale, vi lytter til. William er ved beretningens start inviteret til frokost af sin far, der ejer en legetøjsbutik i Oslo. William er fyldt 31, arbejder som barista på en cafe, men er egentlig fysiker. Han tabte på et tidspunkt motivationen til at forske og stillede sig tilfreds med sit stilfærdige caféjob. Ved frokosten, hvor faderen er lige nøjagtig så borgerlig et vanedyr, som han plejer, bliver William imidlertid sendt af sted på et eventyr. Han skal til Hongkong for at lede efter sin lidt ældre søster, Liz, som faderen angiveligt ikke kan komme i kontakt med.

William husker en barndom, hvor Liz havde en fantastisk evne til at bedømme de nye eksemplarer af legetøj, faderen hjembragte fra messer. Liz havde i det hele taget mange talenter, men var også igennem en søgen efter identitet.

Allerede ved ankomsten til Hongkong oplever William mærkelige hændelser og uden egentlig at undre sig, bliver han ombooket til byens bedste hotel, hvor han finder sig til rette. Han vandrer i byen, og nogen holder øje med ham. Her fik jeg som læser i glimt mindelser til Murakami. Hvad er virkeligt, og hvad er en parallelverden? Det hele skildres aldeles indlysende.

Historien er tillige forsynet med et thriller-element, da det går op for William, at faderen har været involveret i mere, end han vidste, og Liz spiller åbenbart også her en vigtig rolle.

Det er en god historie, den er fyldt til randen med viden og facts. Liz er uddannet bibliotekar, og de mange litterære henvisninger kan dette pensionerede eksemplar slet ikke stå for. Det er faktisk også nærmest en reklamevideo for Hong Kong, hvor vi oplever byens mangfoldighed. Jeg glemte helt de i skrivende stund så kendte demokratiske problemer på stedet.