Morika - rent blod af Sidsel Sander Mittet

Veldisponeret fantasydebut og en super spændende fortælling fyldt med magi, kærlighed og en dramatisk og blodig kamp mellem det gode og det onde.

Det gode land Morika har ligget fredfyldt i mange år. Siden Den store Krig for Tolerancen for 200 år siden har morikanere og det oprindelige hilafolk levet en fredelig tilværelse side om side i et land med plads til alle uanset race. Visdomslærlingen Eshri og krigerlærlingen Korau får sammen med deres venner en brat opvågning, da den adelsstyrede og racistiske organisation Oryndro overtager magten. Oryndro ønsker at bringe Morika tilbage til et adelsvælde uden hilablod i befolkningen. Eshri og Korau gør modstand og flygter sammen med vennerne for at slutte sig til modstandsbevægelsen, men deres kamp for overlevelse er kun lige begyndt.

’Rent blod’ er første del af en trilogi, og det er virkelig en fantasyserie, som er værd at lægge mærke til. Romanen ligefrem sprudler af eventyr og magi i et imponerende fantasyunivers. Det må være yderst svært at nytænke fantasy-genren, men det lykkes til fulde for Sidsel Sander Mittet, som virkelig har gennemtænkt sine karakterer, magien og ikke mindst landet Morika. Det er nemt at se at Mittet trækker en lige linje til højaktuelle politiske emner som racisme og flygtningedebatten, men jeg synes hun gør det på en elegant måde, som forbliver tro mod genren uden at blive belærende. Men det sætter tankerne i gang, og det er kun godt. Mittet har valgt en skiftende synsvinkel mellem Eshri og Korau, selv om de langtfra er de eneste hovedpersoner. Jeg forstår valget af Eshri, som jeg også fik empati for, mens Korau forbliver lidt upersonlig. Jeg følte ikke at jeg kom ind på livet af ham, og ville have foretrukket at det var Oryn eller Zaak, som, efter min mening, er langt dybere karakterer.

Jeg var ualmindeligt godt underholdt mens jeg læste ’Rent blod’, og jeg vil anbefale romanen til alle, som elsker et velskabt fantasyunivers med masser af aktion og ikke mindst uventet kærlighed.

Oprindeligt skrevet af Pia Bechmann, Litteratursiden.