Min fine ven

Dette er bogen, man gerne vil give til sine mest skattede venner for at lade dem forstå nogle af de ting, der er svære at få sagt.

Line Jensen fortæller først en genkendelig historie om, hvordan hun i livet med familien indimellem glemmer sine venner og om, hvordan nogle af hendes venner har fulgt hende hele livet, mens andre er kommet til siden.

Hun fortæller om børnehavevennerne, om den gode fornemmelse af venindens arm om skulderen. Hvordan man i skolen nærmest voksede sammen. Der var også drengevenner i skolen. Måske ovenikøbet en man kyssede med?

Gennem livet er Line Jensen også stødt på såkaldte lortevenner, dem, der fik hende til at føle, hun ikke var god nok. Nogle venner har hun også sagt farvel til. Flere venner vandrer ind og ud af livet, og alle efterlader spor og tanker. Hun savner universitetsveninden, som hun sjældent ser, men som hun ringer til, når hun er bange eller skammer sig allermest.

Der er venner, der griber en, når man falder, nogle man skuffer, ofte fordi man ikke ved, hvad man egentlig kan tillade sig forvente af hinanden. Man lærer måske også, selvom det gør ondt, at man godt kan betragte et menneske som en af sine nærmeste venner, uden at det nødvendigvis gælder den anden vej. Men måske har man brug for at tage denne ven med på råd og se sig selv gennem hendes øjne. 

Line Jensen skriver nærværende, skarpt og ærligt. ’Min fine ven’ er en ufarlig lille sag, fyldt med kærlighed og herlige, genkendelige illustrationer. Men når man begynder at udfylde undskyldningskortet til en gammel ven og ikke mindst når til erkendelsen af, hvorfor kærlighed er så svær at putte i kasser, er den ikke ufarlig længere. 

Bogens sider er spækket med musiknumre, som Line Jensen knytter til de enkelte kapitler eller situationer. Hun afslutter med sætningen: ”Livet bliver på en eller anden måde dybere, og venskaberne bliver dybere, fordi man ved, det har en ende.” Bogen lukker desuden med en tegning af en gravsten og en sørgende. Men det bliver aldrig for melodramatisk, for bogen rækker ind i de nære venskaber og husker læseren på, at kærlighed har mange ansigter.