Anmeldelse
Manden i søen af Arnaldur Indriðason
- Log ind for at skrive kommentarer
Island under den kolde krig og nutidens Island blandes på fornemste vis i Arnaldur Indridasons mesterlige kriminalroman.
"Manden i søen" er Arnaldur Indridasons 4. kriminalroman på dansk, og for dem, der kender de 3 foregående, er her tale om et kært og spændende gensyn. For dem, der endnu ikke har opdaget Arnaldur Indridasons kvaliteter, venter et spændende bekendtskab.
Den dramatiske islandske natur spiller ofte en stor rolle i islandske romaner, og også her er naturen den egentlige udløser af historien.
På grund af et jordskælv falder vandstanden i den store sø Kleifarvatn, og en dag dukker et skelet op. Der er meget, der tyder på en forbrydelse, for der er et stort hul i kraniet, og der er viklet noget tungt rundt om skelettet.
Erlandur Sveinsson er den, der tager sig af forsvundne personer, han bliver tilkaldt sammen med sine kolleger. Hvem er den døde, og er der tale om selvmord?
Nu begynder et langt og sejt opklaringsarbejde, og efterhånden bliver der skabt forbindelser til en gruppe af unge og idealistiske islandske kommunister, som studerede i Østtyskland i 1950’erne.
Samtidig med at vi følger politiets opklaringsarbejde, får vi fortalt en af de unge islændinges historie fra 1950’erne og frem til i dag, og efterhånden smelter de to historier helt sammen.
Det er ikke tale om den helt store dramatik, men alligevel holder forfatteren læseren i et fast greb. Plottet er gennemført, spændingen stiger igennem romanen, og den afsluttende konfrontation er helt formidabel.
Det er interessant at læse om de idealistiske unge kommunister, som kommer til et østeuropæisk land under den kolde krig. For nogle blev den en barsk opvågnen, mens andre blev en del at systemet som spioner, og hvem kunne man stole på?
Erlandur Sveinsson er en ener, vores kendskab til ham og de andre politifolk fra Reykjavik vokser fra roman til roman, og jeg synes blandingen af beskrivelsen af det professionelle politiarbejde og politifolkenes private liv giver romanen en ekstra dimension. Personligt kunne jeg godt tænke mig at give Erlandur Sveinsson et råd : sig ja til kærligheden.
Oversat fra islandsk af Kim Lembek efter 'Kleifarvatn'. Rosinante, 2008. 345 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Island under den kolde krig og nutidens Island blandes på fornemste vis i Arnaldur Indridasons mesterlige kriminalroman.
"Manden i søen" er Arnaldur Indridasons 4. kriminalroman på dansk, og for dem, der kender de 3 foregående, er her tale om et kært og spændende gensyn. For dem, der endnu ikke har opdaget Arnaldur Indridasons kvaliteter, venter et spændende bekendtskab.
Den dramatiske islandske natur spiller ofte en stor rolle i islandske romaner, og også her er naturen den egentlige udløser af historien.
På grund af et jordskælv falder vandstanden i den store sø Kleifarvatn, og en dag dukker et skelet op. Der er meget, der tyder på en forbrydelse, for der er et stort hul i kraniet, og der er viklet noget tungt rundt om skelettet.
Erlandur Sveinsson er den, der tager sig af forsvundne personer, han bliver tilkaldt sammen med sine kolleger. Hvem er den døde, og er der tale om selvmord?
Nu begynder et langt og sejt opklaringsarbejde, og efterhånden bliver der skabt forbindelser til en gruppe af unge og idealistiske islandske kommunister, som studerede i Østtyskland i 1950’erne.
Samtidig med at vi følger politiets opklaringsarbejde, får vi fortalt en af de unge islændinges historie fra 1950’erne og frem til i dag, og efterhånden smelter de to historier helt sammen.
Det er ikke tale om den helt store dramatik, men alligevel holder forfatteren læseren i et fast greb. Plottet er gennemført, spændingen stiger igennem romanen, og den afsluttende konfrontation er helt formidabel.
Det er interessant at læse om de idealistiske unge kommunister, som kommer til et østeuropæisk land under den kolde krig. For nogle blev den en barsk opvågnen, mens andre blev en del at systemet som spioner, og hvem kunne man stole på?
Erlandur Sveinsson er en ener, vores kendskab til ham og de andre politifolk fra Reykjavik vokser fra roman til roman, og jeg synes blandingen af beskrivelsen af det professionelle politiarbejde og politifolkenes private liv giver romanen en ekstra dimension. Personligt kunne jeg godt tænke mig at give Erlandur Sveinsson et råd : sig ja til kærligheden.
Oversat fra islandsk af Kim Lembek efter 'Kleifarvatn'. Rosinante, 2008. 345 sider.
Kommentarer