Anmeldelse
Stemmen af Arnaldur Indriðason
- Log ind for at skrive kommentarer
Indriðason bruger den barske socialrealisme som kernen i denne spændende og velkomponerede krimi.
Et rystende portræt af en menneskelig deroute, men frem for alt en god krimi. Det er kort før jul, da den gammelkendte polititrio, Erlendur, Elinborg og Sigurdur, som vi mødte i forfatterens to første bøger "Nordmosen" og "Tavs som graven", bliver tilkaldt, fordi altmuligmanden på et hotel i Reykjavik findes myrdet. Gudlaugur, som altmuligmanden hedder, er på drabstidspunktet iført julemandskostume samt, ikke uvæsentligt, et kondom med spytsekret!
Erlendur iværksætter en indsamling af spytprøver fra samtlige hotelansatte og indlogerer sig samtidig på hotellet, for at være så tæt på gerningssted og gerningsmand som muligt. Dette sker dog ikke til alles store begejstring.
Polititrioen følger flere spor i opklaringsarbejdet, og Gudlaugurs barndom viser sig at have betydning. Som barn var han nemlig en yderst dygtig og efterspurgt barnesangstjerne med et par pladeudgivelser på bagen. Disse plader er nu meget efterspurgte på grund af det sjældne talent, Gudlaugur havde. En pladesamler viser sig at vide mere end først antaget, og samleren sender Erlendur videre til altmuligmandens familie, som har flere lig i lasten.
"Stemmen" er gedigen og spændende læsning, men forestillingen om et Island, der flyder over af velstand, får et par hårde stød af Indriðason. Her er armod og ensomhed, og her er til tider meget trist. Vi får desuden endnu et kapitel serveret i fortællingen om Erlendur og hans families skæbne – selv ikke i politimandens eget hus er alt rosenrødt!
Forfatterens særkende er den mesterlige og uhyggelige fortælling om et barns skæbne pakket ind i et flot konstrueret plot, hvor spændingen er intakt til sidste side.
"Stemmen" er den tredje af Indriðasons kriminalromaner på dansk, alle oversat af Kim Lembek, men på originalsproget foreligger flere af Erlendur, Elinborg og Sigurdurs meritter. Vi kan med andre ord glæde os til flere af Indriðasons uhyggelige islandske barndomsskæbner.
Oversat af Kim Lembek. Forum, 2006. 315 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Indriðason bruger den barske socialrealisme som kernen i denne spændende og velkomponerede krimi.
Et rystende portræt af en menneskelig deroute, men frem for alt en god krimi. Det er kort før jul, da den gammelkendte polititrio, Erlendur, Elinborg og Sigurdur, som vi mødte i forfatterens to første bøger "Nordmosen" og "Tavs som graven", bliver tilkaldt, fordi altmuligmanden på et hotel i Reykjavik findes myrdet. Gudlaugur, som altmuligmanden hedder, er på drabstidspunktet iført julemandskostume samt, ikke uvæsentligt, et kondom med spytsekret!
Erlendur iværksætter en indsamling af spytprøver fra samtlige hotelansatte og indlogerer sig samtidig på hotellet, for at være så tæt på gerningssted og gerningsmand som muligt. Dette sker dog ikke til alles store begejstring.
Polititrioen følger flere spor i opklaringsarbejdet, og Gudlaugurs barndom viser sig at have betydning. Som barn var han nemlig en yderst dygtig og efterspurgt barnesangstjerne med et par pladeudgivelser på bagen. Disse plader er nu meget efterspurgte på grund af det sjældne talent, Gudlaugur havde. En pladesamler viser sig at vide mere end først antaget, og samleren sender Erlendur videre til altmuligmandens familie, som har flere lig i lasten.
"Stemmen" er gedigen og spændende læsning, men forestillingen om et Island, der flyder over af velstand, får et par hårde stød af Indriðason. Her er armod og ensomhed, og her er til tider meget trist. Vi får desuden endnu et kapitel serveret i fortællingen om Erlendur og hans families skæbne – selv ikke i politimandens eget hus er alt rosenrødt!
Forfatterens særkende er den mesterlige og uhyggelige fortælling om et barns skæbne pakket ind i et flot konstrueret plot, hvor spændingen er intakt til sidste side.
"Stemmen" er den tredje af Indriðasons kriminalromaner på dansk, alle oversat af Kim Lembek, men på originalsproget foreligger flere af Erlendur, Elinborg og Sigurdurs meritter. Vi kan med andre ord glæde os til flere af Indriðasons uhyggelige islandske barndomsskæbner.
Oversat af Kim Lembek. Forum, 2006. 315 sider. Kr 299,-
Kommentarer