Fremragende artikler fra et langt liv i litteraturens tjeneste lyser af indsigt og glæden ved at læse og formidle. Her er livserfaring, tankegods og inspiration til mange timer.
I mere end 65 år har litteraturkritikeren Thomas Bredsdorff formidlet litteratur i forskning, undervisning og i dagbladet Politiken. I dette udvalg, foretaget af Marianne Stidsen, bliver vi præsenteret for Bredsdorffs spændvidde. Her er rejseessays, samfundsdebat, læsninger af nordiske forfattere, mere teoretiske tekster, noter fra eget liv og den betydning, litteraturen gav ham. Det hele er gennemstrømmet af en dybtgående viden, hvor han kobler sin litterære læsning og iagttagelser til vedkommende artikler om politik, samfund, liv og ikke mindst læseglæde i sin formidling af både ny og ældre nordisk litteratur. Det er skrevet i et lysende klart sprog, som kun få behersker.
Teksterne er delt op i Liv, Digtning, Forfattere, Samfund, Teori og et Appendiks, som er taler holdt for Thomas Bredsdorff. Mange af teksterne har ikke tidligere været udgivet i bogform. Ifølge forordet af Marianne Stidsen har formålet været at give en skarp vinkel af kritikeren Thomas Bredsdorff, så tekster om digtning og tekster om sammenhængen mellem liv og digtning fylder mest. Og disse tekster trækker tråde til aktuelle begivenheder ude i verden på forskellige måder.
Det begyndte med en beskeden folkeskolelærer, der vakte Thomas’ interesse for litteratur. Hvor mærkeligt det end lyder, så har Bredsdorff aldrig knækket hans kode. Det var oplevelsen af teksten, og hvad den gjorde for ham, der førte ham til litteraturstudiet. Men først skulle han lige til søs. Og det er måske derfor, der også er en omtale af indledningen til vejledningen i besejling af ’Sundet fra København til Drogden’ i ’Den Danske Lods’. 15.udg. 1983. Den konkrete tekst analyseres som et fint digt. Hvem andre kunne have fundet på det?
Sådan overraskes man hele tiden gennem de mange artikler og kommer nye steder hen. Jeg vil fremhæve artiklen ’Kunsten at ældes’, der er en oplysende rejse gennem filosofi, psykologi, film og litteratur. Han konkluderer opgaven for det aldrende menneske: ”Vi udgøres ikke kun af det vi er lavet af; vi er også det vi stræber mod. … at modtage og bede om forladelse; at indse at vores børn er vigtigere end vores forældre og fremtiden vigtigere end fortiden.”
17 forfattere er præsenteret i introducerende artikler, der favner essensen af deres forfatterskab og betydning for litteraturen og selvfølgelig for Bredsdorff selv. Han trækker tråde mellem forfatterne og viser, hvor vigtige deres værker var og stadig er. Det er bl.a. Johannes Ewald, som står hans hjerte særligt nær, Ludvig Holberg, Henrik Pontoppidan, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgård. De er skrevet, så man får lyst til selv bare at læse og læse.
I ’Den danske fortælling’ trækkes Holbergs Niels Klim frem, og Bredsdorff skriver: ”Man vil da se at den danske fortælling Holberg fortæller, bygger på observationer i nutiden, men handler om fremtiden”. Sådan kan den litterære filosof overbevisende konkludere efter et indsigtsfuldt liv i litteraturens tjeneste. Hans læsninger er inspirerende, og han surfer stilsikkert igennem svært stof, der formidler nye sammenhænge i faglitteratur og fiktion og giver tolkninger af livet og verden, der ligesom Holberg også rækker langt ud i fremtiden.
Kommentarer