Let gang og lidt til. En roman om Agnes Henningsens liv af Pia Juul

Fin lille introduktion til Agnes Henningsens liv giver ud fra centrale citater fra hendes erindringer, breve og artikler et billede af en kvinde, der både blev berømt og berygtet.

Pia Juul er dykket ned i forfatteren Agnes Henningsens rige erindringsværk, og ud fra velvalgte citater, uddrag af breve, artikler, annoncer og anmeldelser af hendes værker tegner hun i dokumentarisk form et billede af en usædvanlig modig og talentfuld kvindes liv.

Bogen kan læses som en appetitvækker til Agnes Henningsens erindringer, der er skrevet i en let og flydende stil, hvor hun heller ikke undlader at fortælle om ret pinlige episoder. Man får i hvert fald lyst til at læse mere af hende. Som kvindelig forfatter og efter en skilsmisse, hvor hun blev alene med fire børn, blev hun en ret offentlig person, der måtte stå model til sladder og ondskabsfuld omtale. Denne omtale er flettet fint ind i Pia Juuls bog og er meget sigende for tidens snævre konventioner.

Agnes Henningsen (1868-1962) blev født ind i et fynsk herregårdsmiljø. Hun blev gift tidligt og havde som 23-årig fire børn. Hun begyndte at skrive pga økonomiske problemer og fik ikke mindre end Herman Bang som mentor. Hun færdedes i de toneangivende kredse omkring Georg Brandes og fik også succes med sine romaner. Hendes liv og værk udfordrede samtidens moral, men hun vedblev at være tro mod sig selv.

Hun skriver i 1906 til Chr. Rimestad som en slags manifest for hendes værk: ”Jeg skriver ikke ud fra Ideer, vil ikke reformere nogen Verdens Ting. Det eneste jeg vil er at give fra mig igen, så sandfærdigt, så uvilkaarligt som muligt, de Indtryk, som Livet har givet mig: ikke lave om paa det, hverken sminke, pynte eller fordreje, men kun fortælle om Livet, saadan som det er.”

Erindringsværket fylder i alt otte bind, og derfor kan det ud fra de udvalgte citater være lidt uoverskueligt, hvad der egentlig sker. Men hendes karakteristiske stil med de sjove og pinlige situationer, hvor egne oplevelser altid er i centrum, er udvalgt med omhu. Pia Juul går kronologisk til værks, så vi får indtryk af Henningsens udvikling fra barndom, forelskelse, ægteskab, skilsmisse, ambitionerne om at være kunstner og den høje pris, hun betalte.

Det er tankevækkende at læse, hvad andre har skrevet om hende. Bl.a. skrev Betty Nansen til Peter Nansen i 1906: ”Sagen er, at bemeldte Dame i de sidste 6-7 år har virket rent ud modbydeligt på mig – Ja, jeg har intet andet Ord. Det er hendes Mund. Den paavirker mig paa samme Maade som et Par Hunde, der parrer sig på Gaden…jeg kan ikke se den Mund uden at se en litterær Penis anbragt i den – jeg brækker mig blot ved Tanken.” Det er stærke ord. Da hun i 1918 af Folketinget blev indstillet til en livsvarig ydelse for forfatterskabet, skabte det så stor protest fra ledende kulturpersoner, at hun frasagde sig støtten.

Det gør ondt at læse, men Pia Juuls lille bog er en fin introduktion til erindringsværket og en kulturhistorisk rejse til, hvordan samtiden opfattede hende som person og forfatter. Gyldendal har i 2018 og 2019 udgivet de første fire bind af erindringsværket i to bind. Pia Juul og Suzanne Brøgger har skrevet forord til hver sit bind.