Kulde af Yrsa Sigurdardottir

Fabelagtig og intens roman fra Island, hvor en opdragelsesanstalt for drenge i 1970’erne danner rammen for en velkomponeret historie om ondskab, mystik og kulde – langt fra alting.

Institutionen Krokur, som fungerede som opdragelsesanstalt på Island tilbage i 1974, sættes under luppen igen i nyere tid, fordi man aldrig fik undersøgt til bunds, hvilke forhold de drenge, som boede der, levede under dengang. To drenge døde, uden man fandt ud hvorfor, mens der skete uhyggelige ting i og omkring huset.

Odin Hafsteinsson overtager sagen efter en kollega, som pludselig dør. Han kæmper for at finde ud af detaljer om stedet Krokur, som var en opdragelsesanstalt for drenge med problemer. Samtidig er hans ex-kone faldet ud af vinduet og har mistet livet, og derfor må han tage sig af datteren Run, som samtidig kæmper med sig selv. Odin har en fornemmelse af, at noget mystisk har fundet sted, og efterhånden har han svært ved at slappe af, fordi han har en fornemmelse af, at lyde og smækkende døre forstyrrer rigtig meget.

Samtidig fortælles historien om, hvad der i virkeligheden foregik på Krokur i 1974. Vegur og Lilja havde ansvaret for drengene, og de havde nogle få ansatte – heriblandt Aldis. Drengene fik kun lige det allermest nødvendige, og der var ingen omsorg eller forståelse, og der var på mange måder lige så koldt indenfor som udenfor. Også her foregik der mange mærkelige og uforklarlige ting, stedet virkede hjemsøgt af noget ondt, og hele tiden var især Aldis opmærksom på disse lyde. Hun er den, som snakker lidt med drengene og især Einar og Tobbi. Men værtsparret, som går ind for en streng og religiøs opdragelse, overvåger alt.

Romanen er bygget op, så den udspiller sig i de to forskellige fortællinger. Henholdsvis Reykjavik 2014-15 og Krokur i 1974.  Der er især på Krokur mange usympatiske personer, og det er også et sted, hvor man er meget alene og ikke rigtig taler med nogen. Alle vogter på hinanden. Der går dog rigtig lang tid, før man helt forstår sammenhængen i de to fortællinger.

Så man får altså indsigt i leveforholdene begge steder, kuldens og mørkets afgørende rolle spiller ind her, gyset er bygget op omkring det. Angsten for det der sker, men som vi ikke kan se. Man holdes fast i romanen, som også er meget intens og utrolig godt komponeret. Det er en fabelagtig flot roman, og man glemmer den ikke igen lige med det samme.

Originally published by Rikke Bødker, Litteratursiden.