Kongeriget af Jo Nesbø

Krimimesteren har for en stund forladt sin genre, men hans thriller, der både er en familiehistorie og en hjemstavnsskildring, er lige så spændende og medrivende. 

Jo Nesbø er en velkendt og anmelderrost forfatter, som næppe behøver nærmere introduktion. Nesbøs serie om politimanden Harry Hole er udkommet i hele verden, men indimellem forlader han sit populære univers og skriver enkeltstående historier.

Senest fortolkede han Shakespeare i bogen Macbeth, og hans nyeste mægtige og mørke spændingsbog indeholder da også noget Shakespeare, tilsat lidt græsk tragedie, men hele tiden med den drevne krimiforfatters sans for intriger og plot. Resultatet er overordentlig vellykket – mere spændende end en krimi, men også med fine psykologiske iagttagelser og eminente personbeskrivelser

Roy Opgard er ungkarl og mekaniker og bor alene på familiegården oppe på fjeldet, et stykke uden for den lille bygd Os i Telemarken. Han lever et stille og roligt liv og drømmer egentlig bare om engang at komme til at eje sin egen tankstation. Hverdagsrytmen bliver dog brudt, da hans karismatiske lillebror Carl efter 15 års fravær i USA og Canada vender tilbage til Norge.

Carl har en businessuddannelse med i bagagen og en ny, smuk kone og store planer for den lille bygd. Han vil bygge et prestigefyldt højfjeldshotel til gavn for den hensygnende bygd, og han vil have hele befolkningen med til sit projekt. Alle er dog ikke lige begejstrede for planen, og Carls hjemkomst vækker gammelt nag og gamle mistanker til live igen. Roy må igen, som så mange gange før, træde til og redde sin lillebrors ryg.

Historien er først og fremmest voldsomt spændende, grum, sørgelig og melankolsk, men levner også plads til menneskelige aspekter som altoverskyggende kærlighed mellem brødre og begæret efter sin næstes hustru.

Nesbø bruger alle sine fortrinlige evner som plotmager til langsomt at lukke op for fortidens grumme sandheder, og handlingen tager hele tiden nye drejninger. Skildringen af den lille bygd og dens beboere er formidabel, og beskrivelserne af især de to brødre står stærkt. Lidt af Nesbøs tørre og ramsaltede humor bliver der også plads til.

Som nævnt er det ikke en krimi i traditionel forstand, og selvom der godt nok er både mord og forbryderiske handlinger, er der ikke nogen afslørende politiefterforsker, der opklarer alt til sidst, og der er for så vidt heller ingen helte eller skurke. Dette fratager dog ikke romanen en helt igennem nervepirrende spænding, og selve historien og handlingen gør virkelig indtryk. Denne roman og Nesbøs øvrige romaner kan ikke anbefales nok.