Jens. En fortælling af Jens Smærup Sørensen

Fremragende erindringsfortælling om et liv og en tid, hvor landbruget, Danmark og danskerne ændrede sig radikalt.

Jens Smærup Sørensen har skrevet en vidunderlig fortælling om et liv og en tid. Det er i realiteten en selvbiografi, baseret på fem såkaldte Mands-mindeforedrag på Vartov i København, men Smærup Sørensen insisterer på at kalde bogen for en fortælling. Han lægger vægt på, at de ting, han skriver om, ikke beviseligt er sket, men oplevet. Således mener han at kunne huske sin egen dåbsdag, da han var en måned gammel. Ud over at skrive om sit liv, fra han bliver født i Staun i 1946 og til nu, handler hele bogen om sprog. Sproget betyder meget for Jens Smærup Sørensen, og er der noget, han behersker som få, er det et ualmindeligt smukt sprog.

Jens Smærup Sørensen fortæller med stille til tider underspillet humor om sin barndom på gården i byen Staun i Nordvesthimmerland, hvor han hellere ville læse end hjælpe i landbruget. Det var ikke noget bogligt hjem, han voksede op i, og hans far forsøgte hele tiden at begrænse den skadelige læsning til en halv time om dagen, hvilket dog ikke lykkedes. Faren forstod ham ikke og prøvede at banke lidt fornuft ind i drengen, men den begavede Jens forlod landsbyskolen, der kun havde to klasser, kom i skole i Nibe, fortsatte på gymnasiet i Aalborg og kom ind på danskstudiet på Aarhus Universitet. Undervejs aflagde han sig sin jyske dialekt til stor undren, og måske også sorg, for forældrene. Jens Smærup Sørensen vidste tidligt, at han vil være forfatter, og det blev han. Han debuterede i 1971 med en digtsamling, og siden er det blevet til mange fine bøger.

Kapitlerne om barndommen og ungdommen står stærkt og er lige så meget landbosamfundets kulturhistorie, som det er en personlig historie. Han fortæller om modsætningen mellem fiskerne og landbrugerne, om hvordan han selv overvejede at stikke til søs for at slippe for landbruget, og han fortæller om modsætningen mellem land og by i en tid, hvor landbruget tabte terræn som det største og bærende erhverv. Det er en tid med samfundsomvæltninger og ungdomsoprør og en tid, der på mange måder gør skellet mellem land og by endnu større. Når jeg læser ’Jens’ genkender jeg mange passager fra hans romaner, især fra Mærkedage og Hjertet slår og slår.

Jens Smærup Sørensen skriver ikke bare om Nordjylland, men om hele landbrugs Danmark, og selv om jeg kommer fra en helt anden langt sydligere del af landet, og selv om jeg er lidt yngre end forfatteren, er det også min historie, han fortæller, når han fx beretter om visse personers bekymringer for, at for mange landbobørn skulle have videregående uddannelser. For hvor skulle arbejdskraften på landet komme fra?
Undervejs stifter vi bekendtskab med forfatterens politiske og ikke mindst kulturpolitiske holdninger, hvor bl.a. bibliotekernes indkøbs- og kassationspolitik får et kærligt spark med på vejen.

Det er altid en fornøjelse at få en ny bog af Jens Smærup Sørensen i hånden, og jeg vil glæde mig til den næste.