Ivalu

Tragisk og smuk fortælling om incest og misbrug i en lille grønlandsk bygd. Dürr og Hornemans tegneserie er et stærkt værk om et svært emne.

Det er en stor dag i den grønlandske bygd, hvor Pipaluk bor med sin far og sin storesøster Ivalu. Dronningen kommer på besøg, og alle skal have deres fine tøj på. Pipaluk er dog ikke glad. Ivalu er forsvundet, og faren er ligeglad. Om natten har Pipaluk drømt om en ravn, der fører hende til Ivalu. Så da en ravn viser sig for hende om morgenen, følger Pipaluk efter den. Undervejs mindes hun de gode stunder med søsteren ude i fjeldet og på fjorden. Men også mere dystre minder dukker op. Minder om faren der drikker for meget, og om en barndom der slutter brat.

’Ivalu’ er skrevet af Morten Dürr og illustreret af Lars Horneman. Det er en barsk historie om incest og misbrug. Duoen har tidligere udgivet Zenobia om en flygtningepiges skæbne, som heller ikke just er hyggelæsning. Men ’Zenobia’ er en relevant historie at fortælle, og det er 'Ivalu' desværre også.

Over hele verden udsættes børn for seksuelle overgreb, og mange af overgrebene sker i hjemmet. I Grønland er der lavet undersøgelser, der viser, at helt op mod 31% kvinder og 10% mænd har været udsat for seksuelle overgreb som børn. Heldigvis er der kommet fokus på emnet i den offentlige debat, ligesom der gøres en stor indsats for at forebygge det.

I den forbindelse er 'Ivalu' en vigtig historie. Dürr og Horneman fortæller i børnehøjde om ting, det kan være svært at tale om. De forsøger at skabe en bevidsthed hos læseren om, at det ikke er børnene, der gør noget galt. At de har ret til at sige fra. Og forfatterne gør det uden at lave fortællingen til usmagelig underholdning.

Morten Dürrs manuskript er næsten uden ord, som en metafor for hvor svært seksuelt misbrug er at tale om. Også billedsiden er enkel. Lars Hornemans nærmeste grafiske tegnestil indleder historien med en række smukke billedsider i klare farver af den grønlandske natur, for at ende inde i søstrenes hjem, en rodet, flaskefyldt lejlighed. Uden ét ord ved vi allerede, at dette ikke er en uskyldig fortælling.

Senere skifter billedsiden farve til brunlige tilbageblik, giftig gul søgen og dæmoniske blodrøde farvestænk, når overgrebene finder sted. Her er faren tegnet som et monster, for det er sådan pigerne opfatter ham i de situationer. Ikke som deres far, men som et monster.

’Ivalu’ er en tragisk fortælling om incest og misbrug, som nok er rettet mod unge læsere, men i den grad også bør læses af voksne.