Hvor den sidste lygte lyser

To 12-årige drenge forsvinder sporløst i sekstende bind af Jungsteds spændende Gotland-serie. 

Først forsvinder to 12-årige drenge sporløst, og få dage efter forsvinder en kvindelig museumsinspektør. Tilsyneladende to helt forskellige forbrydelser, men så alligevel ikke. Der går tid, inden Anders Knutas og Karin Jacobsson opdager, at der rent faktisk er en sammenhæng, og der skal da også graves for at finde den. Det skal vise sig at være en af de sværeste sager de to kollegaer og kærester har haft. For hvem er ude efter både to børn og en voksen kvinde og endnu mere underligt – hvorfor?

Bind nummer 16 i serien om Anders Knutas er som altid spændende og realistisk, og efterhånden kender læseren dem rigtig godt. Deres privatliv fylder lige tilpas meget i bøgerne, det bliver aldrig omdrejningspunktet, hvilket jeg bedst kan lide. Mari Jungstedt falder desuden aldrig i den fælde, at en krimi behøver at være 500 plus sider for at være spændende. Hendes er næsten altid omkring 300 sider, og det gør dem bestemt ikke hverken mindre spændende. Samtidig holder hun sig i den knap så voldsomme ende af genren, selvom lige præcis denne nu er temmelig barsk. 

Jeg læser alle forfatterens krimier med stor fornøjelse og er også begejstret for hendes serie fra Gran Canaria, men Gotland-serien er min favorit, og jeg blev bestemt ikke skuffet over denne. Jeg ser frem til næste bind i serien, og jeg er ikke en af dem, der tænker, at nu kan der da ikke ske flere forbrydelser på Gotland – det er trods alt fiktion.

Jeg vil anbefale serien til alle, der kan lide en god og velskrevet krimi. Som altid vil jeg anbefale, at man læser bøgerne i kronologisk rækkefølge, det får man helt klart mest ud af, hvis man som jeg godt kan lide at følge med i personernes privatliv. Bøgerne kan dog sagtens læses i vilkårlig rækkefølge, da krimidelen altid afsluttes i de enkelte bind. Også Jungstedts andre serier kan anbefales på det varmeste.