Bog

Inden skyerne kommer

Af (
2021
)

Anmeldelse

Inden skyerne kommer

15 mar.21

God begyndelse på Jungstedts nye krimiserie med et fint persongalleri og et skudsikkert plot i det sydspanske.

Et spansk-svensk ægtepar er med et vennepar taget til byen Ronda for at fotografere en meget special bro. Vejret viser sig desværre fra sin dårligste side, og de tre af dem går tilbage mod Ronda. Men den fjerde – en temmelig kontroversiel advokat - kommer ikke tilbage, og han findes dagen efter død i kløften under broen. Det viser sig snart, at han er blevet skubbet i døden, og kort efter sker der endnu et mord.

Politimanden Hector Correa arbejder på sagen, men opklaringen skrider kun langsomt frem. Heldigvis får han hjælp fra den svenske kvinde Lisa Hagel, der er flyttet til sydkysten, efter at hendes mand har forladt hende til fordel for en ung studerende. Lisa og Hector går til Flamingo sammen, og hun bliver indblandet i opklaringen af flere mord og viser sig at have værdifulde oplysninger.

’Inden skyerne kommer’ er en spændende krimi i den mindre voldsomme ende af genren. Den er skrevet i et flydende sprog, der gør, at siderne vender sig selv. Forfatteren forstår at fortælle en rigtig god historie på under 300 sider, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Krimier behøver ikke være over 500 sider for at være gode.

Jeg er begejstret for persongalleriet og hovedpersonen, en helt normalfungerende politimand uden alt for store personlige problemer, der hverken drikker eller har en fortid med voldsomme og uovervindelige hændelser. Lisa kæmper lidt med mandens svigt, men det tegner til, at hun kommer sig og kommer til at nyde sin nye tilværelse ved sydkysten.

Det er sjovt med bogens fokus på svenskere i Spanien, og det er dejligt, at handlingen ikke altid foregår i Sverige, selvom forfatteren er en af landets absolutte krimidronninger. 

Jeg vil anbefale bogen til alle krimilæsere, den er spændende uden at være meget blodig.

Bogdetaljer

Forlag
People's
Oversætter
Kamilla Jørgensen
Faustnummer
38723286
ISBN
9788772381121
Antal sider
288

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer