Hulder til Balder af Inge Duelund Nielsen

Det gør så ondt, at man har lyst til at gøre andre ondt, når den, man helst vil være sammen med, tilbringer tid med en anden. Grimme og forbudte følelser i smuk billedbog om jalousi og fortrydelse.

Hunden Hulder elsker sit menneske Hilda. Han elsker at sippe te og spise kager sammen med hende. Og det gør han faktisk seks dage om ugen. Bare ikke om onsdagen! Den dag stopper bussen udenfor klokken 10, og Hildas kæreste Balder kommer på besøg, og det får Hulder til næsten at slå krølle på sig selv af jalousi. Nu er det Balder og Hilda, ’der labber og sipper og blæser og nipper.’

Da Hulder en dag får opsnappet et brev, som Balder har lagt til Hilda, gemmer han det under et møbel. Tænk nu hvis det var et kærestebrev ’om kys og kram og kjole med slæb.’ Nu har han endeligt Hilda helt for sig selv. For den efterfølgende onsdag kommer Balder ikke. ’Bussen kører forbi. Forbi hus og hund og kager og små skyer, der popper ud af en tepottetud.’

Hilda bliver de følgende dage helt apatisk og vil ikke lege med Hulder. Hun rører sig ikke, men sidder bare og er 'helt sort indeni'. Hulder finder det gemte brev frem og lægger det foran Hilda. Deri står at Hilda og Hulder skal mødes med Balder på torvet klokken 12 til en stor overraskelse! I samme sekund kommer bussen ude på vejen, og de løber begge ud og springer på. ’Bussen bremser, solen stråler og skyerne ligner damp, der driver ud af en varm tepottetud.’ Og de er på vej mod Balder.

Teksten er nærmest lyrisk, og sammen med illustrationerne er helheden gennemført. Gitte Gads Illustrationer er fantastisk smukke, og alle er de små kunstværker. Hver illustration er placeret i en firkantet kasse, med teksten nedenfor. De klare linjer danner et meget stiliseret udtryk, og farverne er afdæmpede med sarte streger og små akvarelmønstre. Når Hulder er vred, har Gitte Gad skabt det udtryk så godt, at den sorte farve næsten sejler ned langs siderne. Hunden Hulder har de fineste og mest udtryksfulde udtryk.

Bogen er ideel til højtlæsning og gode samtaler om at føle jalousi, og at det er helt ok, men måske tingene forholder sig anderledes, end man tror?