Historien af Kristina Stoltz

En sansemættet fortælling om svigt, ensomhed og kærlighed. Musik og film beriger historien i e-bogen og får den til at være andet og mere end en elektronisk udgave af den trykte bog.

Kristina Stoltz er en alsidig forfatter, og i dette værk - på bare 83 sider - viser hun sin alsidighed på flere måder. Bogen er rå, og forsiden underspillet men indbydende med sorte og chokoladebrune bogstaver på en cremefarvet baggrund. Siderne er ikke sprættet op, og det er længe siden, jeg på den måde har skullet lukke en bog op. Møjsommeligt snitte siderne fra hinanden med en skarp kniv (hvem ejer en brevåbner i disse elektroniske tider?), forsigtigt, så siderne ikke rives. Alligevel efterlades siderne med den karakteristiske flossede kant, som kun håndopsprættede bøger får.

Historiens handlingen foregår overvejende et sted ude på landet ved et fyrtårn. Pigens mor har fået en ny kæreste, og det er bedst at holde sig lidt på afstand fra sommerhuset, hvor deres kærlighed udfolder sig. Drengen er overladt til sig selv, da faren netop er død, moren forsvundet for længst, og stedmoren har sat sig ned på den lokale bar og tilsyneladende glemt alt om hjem og barn. Pigen flytter ind hos drengen og tager sig af ham, så godt som hun nu formår. Hun genlæser igen og igen nogle bøger om en dreng med grå øjne, ligesom den rigtige dreng omkring hende. Drengen er bange for, at (også) hun skal forlade ham. De isolerer sig i skæret fra det fyrtårn, der står tæt ved, lukker omverden ude og gemmer sig for socialforvaltningen. Både pigen og drengen er forsømte og ensomme. Situationen er uholdbar i længden, og pigen og drengen må videre i hver sin retning. De efterlader ar på hinanden og længes efter hinanden i årene fremover. Drengen ud og ind af plejefamilier og børnehjem og med et stigende misbrugsproblem og pigen gennem sin skolegang.

Det er en smuk og smertelig fortælling, Kristina Stoltz har begået. Hvordan mennesket gemmer og glemmer i mørket, men fanges i lyskeglen fra fyrtårnet og konfronteres med alt det, der ellers skjules i mørket. Hvordan to forsømte børn spejles i hinandens skæbner i deres grå øjne med hvide pletter. Og hvordan gentagelsen fra bølgernes sagte brusen, de hvide sten på stranden, ens men forskellige, og blinkene fra fyrtårnet gentages, fastholdes.

Teksten akkompagneres af små, men stadigt længere lyriske tekster, der som små fodnoter gemmer sig nederst på nogle af siderne og understøtter, repeterer og forstærker selve fortællingen. Med bogen følger en lille sort papæske med små fotos i og et usb-stik med e-bogen udviklet til iPad (kan også downloades via link bagerst i bogen og overføres til iPad via iTunes). I e-bogen findes foruden bogens tekst også musik af Frithjof Toksvig og film af Sidsel Becker og Jakob Friis.

Undervejs i e-bogen fletter film- og musiksekvenserne sig automatisk ind i historien. Filmsekvenserne foregår i mørke med fyrtårnets lyskegle, der i ét fejende nu oplyser alt for derefter at efterlade det i uigennemtrængeligt mørke og rytmisk vende tilbage som et stille åndedræt. Stille sekvenser med sovende dreng, pige, der kigger ud af vindue, dreng, der læser, eller dreng og pige overfor hinanden i rodet køkken. Skår, snavs, rod, bølger, der slår mod stranden. Silhuet af hus under fyrtårnet. Bybillede med trafik. De fleste filmsekvenser er ganske korte, under et minuts varighed. De akkompagneres af musikken, der er blid og elektronisk, næsten meditativ og melankolsk i sine toner.

Musikken og filmen beriger historien og får den til at være andet og mere end blot en elektronisk udgave af bogen. For mig personligt virkede det lidt forstyrrende, at børnene ser så markant anderledes ud, end de beskrives i bogen. Bogen beskriver meget den spejling, der er mellem pigen og drengen og de grå øjne, drengen har i bøgerne, som pigen læser. Alle filmsekvenserne med drengen og pigen foregår i mørke, og på den måde synes jeg ikke, filmsekvenserne helt understøtter selve fortællingen, de supplerer den kun. Men fornemmelsen af huset ved foden af fyrtårnet og lyset, der fejer henover huset, virker rigtig godt i filmsekvenserne.