Æsel af Kristina Stoltz

Gribende, aktuel og vedkommende historie om at flygte, elske, håbe og frygte.

De to teenagebrødre Nadeem og Farid må flygte ud af Afghanistan, og det sætter effektivt punktum for barndommen og iøvrigt livet på stand by. Da de sidder klemt sammen i den bil, der skal bringe dem sikkert ud af landet, ruller den indre film af en fortvivlet og grædende mor, og den mentale rygsæk bugner med erindringer om Talibans grusomheder, familien der blev tilbage og håb, ca. på størrelse med en glaskugle, om en anden og bedre fremtid.

Mens de fragtes over landegrænser, møder de andre på flugt, og deres historier flettes sammen, hvilket giver romanen masser af energi, nuancer og troværdighed. For en flygtning er jo ikke skåret ud af en skabelon, men er et unikt menneske med sit eget liv og sin egen historie. I romanen møder man både eventyrlig forelskelse, idyl, skræk, massevoldtægt, bedrag og mord, som springer ud af historier om fx. en general, en sheik og en apoteker, der flygter ud af Kina med et foster i formaldehyd.

Som almindelig, ikke politisk forfulgt jyde med et ukompliceret liv uden et dybt traumatiserende indhold kan det være svært at begribe den angst og afmagt, der kan få mennesker til at forlade alt for at lade sig fragte igennem flere lande under biler, på bunden af biler, igennem kloakker, stuvet sammen som kvæg for at ende i fx Danmark for at tigge om at få del i et værdigt liv. Men jeg forestiller mig alligevel, at et gratis fritidssæt fra Føtex og en køjeseng på et dansk asylcenter, i op til flere år, aldrig kan opveje det hjem, man har mistet.

‘Æsel’ beskriver selve essensen af flugt akkompagneret af de menneskelige, økonomiske, psyko-sociale og samfundspolitiske nuancer. Det er en gribende og velskrevet roman om kærlighed, sorg og håb. Vedkommende og troværdig, til tider uafrystelig, i sin skildring af menneskeskæbnerne og aktuel og rammende i sin tematik.