Himlens fange af Carlos Ruiz Zafón

Der er både lune, humor, skræk og rædsel i den tredje roman fra boghandlen i Barcelona. Zafón har et fantastisk greb om sin historie, som dog ikke når samme højder som de to tidligere romaner.

Der må være andre end mig, der har ventet med længsel på at høre mere fra den spanske forfatter Carlos Ruiz Zafón. Hans to tidligere romaner, ’Vindens skygge’ og ’Englens spil’ (be)tog mig med storm af den ganske simple grund, at det er gode fortællinger i ordets allerbedste forstand. Dertil kommer, at Zafón tidligere skrev filmmanuskripter, og den gerning fornægter sig heller ikke under hans nuværende virke som romanforfatter. Barcelonas gader rulles ud foran læseren på smukkeste vis, og i Calle Santa Ana ligger stadig boghandlen Sempere & Sønner. Vi er med andre ord tilbage i præcis det samme miljø som i ’Vindens skygge’, og i boghandlen står Daniel, hans far og ikke mindst deres tjenende ånd, Fermín, klar til at tage imod os.

Det er sidstnævnte, der befinder sig midt i begivenhedernes centrum her i ’Himlens fange’. Fermín skal giftes med sin udkårne Bernarda, men der er tydeligvis noget, der trykker ham. Både den kommende brud, Daniel, hans kone Bea og Sempere-den-ældre er alle bekymrede, og det bliver Daniel, jegfortælleren, der må hitte ud af, hvorfor Fermín kun er en skygge af sig selv.

Herefter oprulles Fermíns fortid, som på ingen måde er for tøsedrenge. Umenneskelige vilkår i fængslet Montjuic har givet ham ar på kroppen såvel som sjælen. Og hvad værre er - fortiden vender undertiden tilbage i skikkelse af en ond ånd.

Fermíns fortid giver samtidig svar på nogle andre forhold også – fx hvad der skete med Daniels mor, Isabella, som døde, da han var lille. Og på grund af disse fortællemæssige fangarme, der snor sig tilbage til især ’Vindens skygge’, vil jeg på det kraftigste anbefale, at man læser i hvert fald dén, inden man begynder på ’Himlens fange’ – og også gerne ’Englens spil’.

Zafón har et fantastisk greb om sine figurer og sin historie, men det er som om, han trods alt ikke denne gang når samme højder som i sine to tidligere romaner. Desuden aner jeg et par løse ender – men mon ikke det blot betyder, at vi snart kan aflægge besøg i Sempere & Sønner´s boghandel igen? Jeg er klar!