Anmeldelse
Her gik Victoria
- Log ind for at skrive kommentarer
En hjertevarm og rørende billedbog om de dybe og eksistentielle spor, som dem vi elsker sætter overalt i vores liv.
Glenn Ringtved og Charlotte Pardi har tidligere dannet parløb i en anden billedbog om døden - den stærke og prisbelønnede billedbog ’Græd blot hjerte’, hvor fire børn drikker kaffe med selveste Døden for at udsætte farmorens bortgang. I denne fortælling er det ikke den svære afsked, der er i fokus. I stedet er det glæden ved det levede liv, kærlighedens varige og stærke spor, og det savn, der mærkes, som brænder igennem.
Historien begynder med, at en pige mister sin mor, Victoria, lige inden jul, og herefter spoles tiden tilbage, så man, måned for måned, følger årets og naturens gang fra december til januar. Igennem bogens tolv opslag, der hver er benævnt med en kalendermåned, udforsker pigen de forskellige spor, som moren satte. Nogle af dem er konkrete, som morens navn ridset i skolebordet eller kirsebærtræet i haven, nogle er erindringsbårne som følelsen af morens kys, og andre spor er inden i de mennesker, som morens liv berørte. Bogens fine budskab er, at så længe du er elsket, så findes og mærkes du.
’Her gik Victoria’ er en stille og poetisk fortælling, der nænsomt og kærligt griber fat om børns sorg og savn og behandler det at skulle leve videre uden den, man elsker. Bogens tragiske tema formidles imidlertid på en rørende, omfavnende og usentimental måde, så man faktisk efterlades varm om hjertet.
Glenn Ringtved evner at frembringe varme og kærlighedsfyldte brudstykker af morens liv med helt enkle, stærke og rammende sætninger, og Charlotte Pardis farverige, bløde og udtryksfulde illustrationer forstærker og giver liv til stemninger og indtryk. Stærkest står illustrationen af pigen, der kigger ned i en sø, mens morens spejlbillede kigger tilbage på hende, hvortil teksten blot siger: "Der er spor overalt". Sådan er alle opslag i bogen bygget op med et kort tekststykke på den ene side, og en illustration, der underbygger indholdet, på den anden.
Brug denne vidunderlige perle af en billedbog som en hyldest til livet og kærligheden og til samtaler med børn om døden og om de spor og aftryk, vi sætter i hinandens liv.
- Log ind for at skrive kommentarer
En hjertevarm og rørende billedbog om de dybe og eksistentielle spor, som dem vi elsker sætter overalt i vores liv.
Glenn Ringtved og Charlotte Pardi har tidligere dannet parløb i en anden billedbog om døden - den stærke og prisbelønnede billedbog ’Græd blot hjerte’, hvor fire børn drikker kaffe med selveste Døden for at udsætte farmorens bortgang. I denne fortælling er det ikke den svære afsked, der er i fokus. I stedet er det glæden ved det levede liv, kærlighedens varige og stærke spor, og det savn, der mærkes, som brænder igennem.
Historien begynder med, at en pige mister sin mor, Victoria, lige inden jul, og herefter spoles tiden tilbage, så man, måned for måned, følger årets og naturens gang fra december til januar. Igennem bogens tolv opslag, der hver er benævnt med en kalendermåned, udforsker pigen de forskellige spor, som moren satte. Nogle af dem er konkrete, som morens navn ridset i skolebordet eller kirsebærtræet i haven, nogle er erindringsbårne som følelsen af morens kys, og andre spor er inden i de mennesker, som morens liv berørte. Bogens fine budskab er, at så længe du er elsket, så findes og mærkes du.
’Her gik Victoria’ er en stille og poetisk fortælling, der nænsomt og kærligt griber fat om børns sorg og savn og behandler det at skulle leve videre uden den, man elsker. Bogens tragiske tema formidles imidlertid på en rørende, omfavnende og usentimental måde, så man faktisk efterlades varm om hjertet.
Glenn Ringtved evner at frembringe varme og kærlighedsfyldte brudstykker af morens liv med helt enkle, stærke og rammende sætninger, og Charlotte Pardis farverige, bløde og udtryksfulde illustrationer forstærker og giver liv til stemninger og indtryk. Stærkest står illustrationen af pigen, der kigger ned i en sø, mens morens spejlbillede kigger tilbage på hende, hvortil teksten blot siger: "Der er spor overalt". Sådan er alle opslag i bogen bygget op med et kort tekststykke på den ene side, og en illustration, der underbygger indholdet, på den anden.
Brug denne vidunderlige perle af en billedbog som en hyldest til livet og kærligheden og til samtaler med børn om døden og om de spor og aftryk, vi sætter i hinandens liv.
Kommentarer