Hekseyngel af Margaret Atwood

En moderne og underholdende version af Shakespeares ’Stormen’, hvor hævntogt og fængselsdrama flyder sammen. Atwoods storytelling folder sig ud og gør selv det mest usandsynlige troværdigt.

I serien ’Shakespeare i et nyt årtusind’ tager kendte og elskede forfattere William Shakespeares stykker under kærlig hånd og fortolker dem på nye måder. Margaret Atwood er en af Canadas store forfattere, og hendes valg faldt på ’Stormen’, som er et voldsomt drama i naturens og følelsernes vold med temaer som hævn, forræderi og manipulation, oprindeligt skrevet i 1610. Atwoods fortolkning er suverænt tænkt, idet hun iscenesætter ’Stormen’ som et drama opført af de indsatte i Makeshiwegs nærliggende fængsel.

Historien tager sin begyndelse, da den kunstneriske leder på Makeshiweg Theatre Festivalen, Felix Phillips, skubbes af pinden af en af sine største rivaler. Felix er berygtet for sine utraditionelle forestillinger, men har også en tung fortid da han har mistet sin elskede kone og sin datter. Hævnen lader umiddelbart vente på sig, men da Felix øjner muligheden, tager han ubønhørligt til genmæle, og som læser har man en usædvanlig morsom og tragisk oplevelse i vente.

Hvordan genfortæller man Shakespeare, så det giver mening set med nutidige øje? Margaret Atwood løser opgaven på fornemmeste vis, og ’Hekseyngel’ er efter min mening lidt af en genistreg. Det er metalitteratur i sin ypperste form, for sammen med de indsatte i fængslet dissekerer og analyserer Felix Phillips det originale drama ned til mindste detalje. På den måde slår Atwood to fluer med et smæk. Læseren bliver både klogere på Shakespeares karakterer og udtryk og lærer en hel masse om ’Stormen’ og de centrale tematikker.

Atwood bruger hævnmotivet fra ’Stormen’ som Felix Phillips drivkraft bag en ellers temmelig sørgelig eksistens. Der er mange morsomme og tragikomiske episoder, og Atwood finder en rytme i fortællingen, der presser sig på og gør fortællingen både interessant og relevant i et nutidigt perspektiv. ’Stormen’ er ikke den letteste eller mest tilgængelige af Shakespeares dramaer, men Atwood formår at forenkle og konkretisere temaer og motiver bag stykket, så de bliver til at forstå. ’Hekseyngel’ er en desperat og sørgende mands beretning om hævn og tilgivelse. Om det lykkes er en helt anden side af sagen.

Du kan følge med i Pia Bechmanns læsning på Instagram. Find hende her.