Halvt i himlen

Lone Hørslev har skrevet en fornøjelig og forførende roman om sin oldemors ungdom i 1920’ernes København. En knaldgod læseoplevelse, som både underholder og oplyser.

‘Halvt i himlen’ er en fortælling om at være ung og kvinde i en tid, hvor kvinder hverken havde frihed, lighed eller særligt mange muligheder. 

Søstrene Ellen og Dagmar Ambroos bor med deres mor og storebror i en lille lejlighed i Larsbjørnsstræde - også kaldet Pisserenden - i Københavns indre by. Deres far er for nyligt gået bort, og derfor er det økonomiske pres på familien øget gevaldigt, og Ellen og Dagmar mærker både sult og længslen efter bedre dage.

Med lidt snilde og held får de to søstre en plads som rejepillersker og sidenhen smørrebrødsjomfruer hos den berømte smørrebrodrestaurant Oskar Davidsen på Åboulevarden – kendt for ”verdens længste smørrebrødsseddel”. Jobbet sikrer Ellen og Dagmar fast løn og én fast fridag om ugen - mere end hvad mange andre kvinder på deres tid kunne prale af. Den ledende frue hos Oskar Davidsen, Fru Lenau, har dog ét krav til de piger, som hun ansætter: Hvis de bliver gift eller "får en unge", så er det ud.

Med økonomien og de basale behov dækket fra deres arbejde i smørrebrødsrestauranten kommer friheden til at drømme. De to søstre begynder at drømme om fremtidens kærlighed og lykke, som venter dem forude. Ellen drømmer om at blive smaskforelsket, og Dagmar drømmer om at åbne sin egen restaurant. På en dejlig varm forårsdag i Tivoli møder søstrene de to charmerende ungkarle Kai og Hartvig, og herfra tager både dramaet og erotikken til.

Hørslev har skrevet en sanselig og sprudlende fortælling om fattigdom i datidens København, om ungdommens naivitet og ikke mindst om de brølende tyveres festivitas, facader og længslen efter et bedre liv på den anden side af Atlanten.

Romanen veksler mellem at følge Ellen og Dagmar, hvilket giver en rigtig fin forståelse af, hvordan nogenlunde samme vilkår, miljø og situation kan opleves og håndteres forskelligt. De to søstre er begge livsglade og nysgerrige, men hvor Ellen er mere forsigtig og trughedssøgende, er Dagmar en eventyrer, som er rap i replikken. Jeg endte med at holde ganske meget af dem begge og fik forståelse for, hvor vanskeligt det var at være en ung kvinde på den tid med så trange kår, dårlige hygiejniske forhold og ikke mindst manglende ligestilling og frihed for kvinder.

Hørslev formår at skildre, at selvom livsvilkårene var dårlige, så manglede unge kvinder ikke hverken fantasier, lyster eller drømme. Hun skriver med lethed, humor og præcision, hvilket især er tydeligt i miljøbeskrivelserne og dialogen. Når karaktererne i bogen udtaler engelske sætninger som ”at jur sørvis” og berømtheder som ”Sjarlie Sjapling” bliver tidens sprog og miljø levende for læseren.

Da Ellen og Dagmar møder de to charmerende ungkarle tager deres liv en drejning, så de føler sig ”halvt i himlen”. Det siger noget om tidens forhåbninger og forventninger til livets glæder, at lykkelige situationer måske kun kunne opleves halvt. Man måtte jo altid have et halvt øje og øre på virkelighedens stank, økonomiske trængsler og bekymringer, som fulgte med, når man var en helt almindelig dødelig arbejder fra Pisserenden. Lige præcis dét formår Lone Hørslev formår at ramme rigtig godt med sin roman.

I efterskriftet står der, at romanen er baseret på Hørslevs egen oldemors historie. Hvem af de to søstre, der er Hørslevs oldemor, og hvem hun mon ender med at blive gift med, det må du selv læse dig til. 'Halvt i himlen' er heldigvis en knaldgod læseoplevelse, som både underholder og oplyser på samme tid.