Fugle i frostvejr af Thøger Jensen

En perle af en roman, der er som en middag på en moderne fransk restaurant. Masser af små retter, her garneret med en dejlig kvinde, skønne natur betragtninger og lidt fniseurt.

Det var med store forventninger, jeg modtog Thøger Jensens nye roman "Fugle i frostvejr". Og jeg må indrømme, at han indfrier dem alle!

Romanen består af små kapitler på maksimum en side, ofte kun ti - tolv linier. Thøger Jensen skriver fremragende, fyldigt og rammende og så på så lidt plads. Kapitlerne sætter tanker i gang, men kan også være klart og kontant konstaterende.

Romanens hovedperson Ole er midt i fyrrerne. Han er folkeskolelærer og gift med Ellen. De planlægger at tage til Provence i vintermånederne. Men Ellen springer fra i sidste øjeblik. Ole drager derfor alene af sted en våd og kold dag.

Stille dage i Provence, der sker ikke det vilde, der er småkoldt og Ole går og vegeterer.
Pludselig dukker den unge englænder Elizabeth op. Hun er dernede med sin ægtefælle Robert, der er professionel cykelrytter.

Robert er ikke af sadlen, og Elizabeth og Ole begynder at ses. De taler om deres forældre, bedsteforældre, om naturen og bjergene, specielt Mont Sainte-Victoire, Cezannes foretrukne motiv. Sideløbende får vi hele Oles opvækst fortalt. Med en vidunderlig sans for det ordknappe, hører vi om pedellen der besvangrer Sonja, Oles mor, for derefter at forsvinde ud i det blå.

Romanen er helt utrolig skæg; Thøger Larsen er en stor humorist. Historien om undulaten der kommer så koldt af dage i Øster Tørslev frysehus eller stemningen hos morfaderen i Kalundborg er ubetaleligt morsomme.

For Ole er opholdet måske starten på noget nyt. Måske tør de eksotiske omgivelser ham lidt op og det er klart, at Elizabeth har en helende virkning på den ellers lavstemte og lakoniske skolelærer. "Livet er stykker af tid – og i nogle af dem er man lykkelig" – siger Elizabeth.

Jeg var lykkelig, da jeg læste Thøger Jensens "Fugle i frostvejr". Han er ikke en forfatter, der gør det store nummer ud af sig selv. Jeg håber alligevel, at denne dejlige roman med denne anbefaling vil få mange læsere.

Læs også Thøger Jensens "Serpentine", der er lige så underfundig, skæv og velskrevet.

Borgen, 2006. 109 sider.