Frokost i tyrens hoved af Thøger Jensen

Minimalistisk og skæv roman om at være på vej og om at tage en afstikker i ny og næ fortalt med Thøger Jensens sans for realisme og finurlighed.

I korte kapitler møder læseren Henning og hans hverdag, der kredser om den gamle senile mor og en del køreture i den nordjyske natur. Henning er bibliotekar, (en sindig en af slagsen), og gift med Sigrid. Hennings rolle som ægtemand og bibliotekar hører ikke rigtigt historien til - det er mennesket Henning, det handler om.

Ved en næsten usandsynlig tilfældighed møder Henning på en ferie i Berlin en mand, der har et armbåndsur, som engang har tilhørt Henning. Med uret hører en historie om Hennings livs kærlighed, Elaine, en kvinde han mødte i England mange år tidligere. Da han alligevel har et ærinde i London hos sin søster, sætter han sig for at opsøge Elaine igen.

’Frokost i tyrens hoved’ handler om at være på vej uden nødvendigvis at have et mål. Henning er (måske) lidt fortabt og afventende i forhold til, hvad livet og vejen byder ham. Man kan fristes til at sige, at der er en nordjysk sindighed både over Henning og Thøger Jensen.

Thøger Jensen økonomiserer med sproget. Han skriver minimalistisk og koncentreret, og det virker som om, der er tænkt over alle ord og sætninger. Alt overflødigt er skrællet væk. Sådan et sprog skaber billeder på nethinden og overlader meget til læserens fantasi. Et eksempel:

”Det er ikke rigtigt, siger Hennings mor i telefonen.
- Hvad er ikke rigtigt? spørger han.
- At jeg ikke kender nogen i Øster Hornum. Vores kørelærer, han flyttede på et tidspunkt til Øster Hornum.
- Nå ja, indrømmer Henning, hed han ikke Adam?
- Jo, det gjorde han. Så vi kunne have mødt Adam i Brugsen.
- Nej, siger Henning, så vidt jeg ved, er han død for flere år siden.
- Det siger du altid, siger hans mor, men der er faktisk nogle af os, der overlever”.

Thøger Jensens stil minder om Helle Helles forfatterskab med sin hverdagsrealisme og minimalistiske fortælleform. De skæve, finurlige og indimellem uventede hændelser i handlingen giver også mindelser til den norske forfatter Erlend Loe. Hvis du kan lide minimalisme og realisme med en lidt skæv vinkel, byder romanen på en interessant læseoplevelse.