Forfatterprædikener i Sankt Jakobs Kirke af Pablo Llambías og Rasmus Nøjgaard (red.)

Prædikerne spænder fra det meget traditionelle og lidt kedelige til det sprælske, humoristiske og lidt vovede i denne bog, der samler 16 forfatteres bud på en søndagsprædiken.

Forfattere, der prædiker i folkekirken - det var ikke alle, der syntes, at den idé var lige god. Ikke desto mindre blev projektet gennemført, og i løbet af foråret og efteråret 2012 indtog 16 forfattere prædikestolen i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København og prædikede i stedet for præsten til søndagsgudstjenesten. Det er der kommet en bog ud af, som samler de vidt forskellige prædikener. Idéen med Forfatterprædikenerne var fra starten tænkt som en udfordring af prædikenen som genre, skriver redaktørerne i forordet til bogen. Formålet var at sætte fokus på særligt de æstetiske og personlige kvaliteter, som man normalt ikke forbinder en prædiken med.

Projektet er et samarbejde mellem Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, rektor for Forfatterskolen, Pablo Llambías og sognepræst, Rasmus Nøjgaard, der inviterede følgende forfattere til at prædike: Hanne Marie Svendsen, Ursula Andkjær Olsen, Bjørn Rasmussen, Kristian Ditlev Jensen, Suzanne Brøgger, Pablo Lambías, Leif Davidsen, Hanne Ørstavik, Katrine Grünfeld, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Jens Smærup Sørensen, Rune T. Kidde, Bodil Steensen-Leth, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Dy Plambeck og Jørgen Leth.

Så det er lidt af et blandet felt og mange forskellige typer forfattere, der har stået på prædikestolen i Sankt Jakobs Kirke. Umiddelbart var jeg en anelse skeptisk, før jeg gav mig i kast med bogen. Jeg er ikke kirkemenneske og var lidt spændt på, hvordan det ville være at læse så mange prædikener – også selv om der var tale om utraditionelle prædikener! Heldigvis blev jeg positivt overrasket. Hver forfatter har haft fuld frihed til at vælge form og indhold til prædikenen ud fra en bunden ramme: De skulle udlægge den evangelietekst, som hørte til den pågældende søndag. Derudover skulle de også vælge salmer og musik i samarbejde med kirkens præster.

Prædikenerne følger hinanden kronologisk, og inden hver forfatters prædiken er den evangelietekst, som de prædiker over, samt de valgte salmer trykt. Det syntes jeg fungerer rigtig fint, da det var ret interessant først at læse evangelieteksten og derefter se, hvad forfatterne fik ud af den. Og det er der stor forskel på! Prædikerne spænder fra det meget traditionelle og lidt kedelige til det sprælske, humoristiske og lidt vovede. Bjørn Rasmussen fx lægger ikke bånd på sig selv, blot fordi han taler i en kirke. Hans tale over Marias bebudelse er erotisk, kropslig og rå i sit sprog, som vi kender stilen fra ’Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet’. Derimod taler fx Dy Plambeck meget fint og rørende over Den barmhjertige samaritaner om sin mormor og morfar. Så der er ingen tvivl om, at kirkegængerne har fået vidt forskellige oplevelser, er blevet udfordret og helt sikkert har fået noget at tænke over.

Jeg synes, at det er et utroligt spændende projekt og vigtigt, fordi det sætter fokus på folkekirken og på, hvordan og hvad der kan tales om i kirken. Måske kan det også være med til at åbne op for nye og mere utraditionelle gudstjenester.