Anmeldelse
Fangst
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændingsroman med træk fra spiongenren i dansk setting. Martin Jensen viser, at han har lige så godt greb om nutiden som fortiden, og man kunne godt ønske sig flere bind.
Laust Palk er tidligere agent for den tophemmelige efterretningsorganisation Ringen, men lever nu et luksusliv på Vestfyn uden andre synlige indtægter end salg af selvbundne lystfiskerfluer.
Hans tidligere rival Clas Bonnett mistænker ham for at have solgt hemmeligheder til fremmede magter og under dække af at skulle have hjælp til en lokal sag om mulig hvidvaskning, sender han den unge, ambitiøse Karna Ingeld over til ham for at prøve at afsløre Palk.
Palk indvilger modstræbende i samarbejdet, men kun fordi Bonnett har en klemme på ham. Han får et godt samarbejde op at køre med Ingeld, og de kommer på sporet af sager, der er storpolitisk farlige og finder et pengespor, der blandt andet fører til en bank ejet af de russiske specialstyrker. Ingeld får efterhånden mere og mere sympati for Palk og føler sig som en lus mellem to negle i de to alfahanners magtspil.
Det kan lyde kulørt, men det er utroligt godt og spændende skruet sammen. Undervejs får vi de involveredes baggrundshistorie, der for Palks vedkommende indbefatter et praktikophold hos USA's grænsepoliti og en jagt på en mexicansk narkobaron. For Ingels vedkommende er det især en aktion, der gik galt og resulterede i amputation af det ene ben.
Martin Jensen er især kendt for sine gode middelalderkrimier om Eske Litle, der var byfoged i Assens, men har også senest udgivet Døden er et øjeblik fra 1800-tallets USA.

Kommentarer