Enkerne på Bajonetmøllen af Erik Juul Clausen

Underholdende folkeoplysning. Historien om to familier på proprietærgården og deres livsvilkår i 1800-tallet er facts og viden pakket fint ind i en spændende og lidt romantisk handling.

I stedet for at besvære mig over, at handlingen i denne bog drukner i faktuelle detaljer fra både hverdags- og verdenshistorie, så vil jeg vælge forsøgsvis at anbringe denne roman i samme genre som Jostein Gaarders ’Sofies Verden’. Altså: En roman, hvor jeg som læser oplever, at det er folkeoplysningen, der er det primære. De mange facts og den mængde viden, som forfatteren har, er så pakket fint ind i en spændende og lidt romantisk handling.

Beretningen starter lige inden den første Slesvig-krig i 1848, og vi slipper Kathrine fra Bajonetmøllen i 1885, da hun sammen med ægtemand nummer tre besøger den ældste datter, der er flyttet sammen med sin overlægekæreste uden at være gift. Undervejs hører vi om alt i tiden lige fra bygning af en mølle, livet på de Vestindiske Øer, overtro hos almuen, opfindelsen af komfuret, opdræt af karper, folkelig kultur, flagermus og kalkgruber til de sproglige problemer og helstatstanken i Sønderjylland, Blicher, Nietzsche og Grundtvig.  Parret på hovedfiguren Kathrines nabogård har en lidt videre og mere international horisont, og de kaster sig ud i alskens nye ting, lige fra et badeværelse og våbenproduktion til eksperimenter med flyvning. De to Slesvig-krige fylder naturligt en del. Krimkrigen og dens baggrund er også med, og her er Florence Nightingale et markant element. Hun bliver en stor rollemodel for historiens (fiktive) kvindeprofiler.

Historien har mange velfungerende dialoger, hvilket gør læsningen lettere, og der er spænding indbygget: Hvad sker der nu? Men de historiske forklarende afsnit kan tynge det hele lidt ned, hvis man udelukkende forventer en spændende historisk hjemstavnsfortælling, men man kan så vælge at læse det hele som underholdende folkeoplysning (som Sofies Verden). Forfatteren har en overældende ballast af historisk viden og er god til at fortælle. Jeg får ved læsning af bogen en fornemmelse af at have oplevet en gammeldags folkelig føljeton: Kapitlerne har en passende længde, de har hver deres emne, og man får sympati for personerne. Slut med dét afsnit, og læseren må vente til næste nummer. Ifølge forlaget er dette første bind i en trilogi.