Anmeldelse
En skrøbelig sandhed af John Le Carré
- Log ind for at skrive kommentarer
Den gamle mester i agent-genren er absolut ikke forældet. ’En skrøbelig sandhed’ er en vedkommende fortælling om magtens evne til at skjule sandheden.
Der er ”slow-food”, og så er der ”slow-thrillere”, hvis jeg i dagens anledning lige må opfinde en sådan genre. Hos le Carré er der ingen jagen efter effekter, ingen afsted-over-stok-og-sten-spænding. Her er præcise skildringer i et forbilledligt stilfærdigt sprog. Rent ud sagt en fornøjelse.
Udgangspunktet er en anti-terror-operation, der foregik på Gibraltar i 2004. Her var en helt almindelig ambassade-diplomat med som ministerens mand. Han oplevede ikke så meget, men alt gik tilsyneladende som det skulle, og en placering i Caribien og en titel faldt prompte. Så zoomer beretningen ind på unge Toby i 2011, han er stadig i starten af sin diplomatiske karriere. Dygtig fyr, både til at nedlægge damer, lære sprog og til at begå sig i den store verden.
Toby har nu en plads som privatsekretær for en minister, men hans ungdommelige moralopfattelse vækkes lidt efter lidt, da det går op for ham, at hans minister skjuler noget. Hvorfor forsvinder ministeren i hele dage? Hvem har han møder med? Her er det lige før, historien kammer over i satire, da en rig Tea Party-tilhænger komplet med sydstatsaccent og bling-bling træder ind på scenen.
Vi vender for en stund tilbage til førnævnte pensionerede diplomat, der hygger sig i Cornwall, lige indtil han opsøges af én af de soldater, der deltog i Gibraltar-operationen. Så flytter tempoet i den hidtil tilbagelænede stil sig lidt. Toby prøver at opklare, hvad der kan være foregået dengang i Gibraltar og i tiden efter. Den stakkels pensionerede Sir Christopher forsøger, og lige lidt hjælper det. Magten har lukket dørene.
Forfatterens ærinde er noget med politikeres private engagement i krigsindustrien og så generelt, hvordan menneskelige tab fejes til side i komplet ligegyldighed. Man kan kun beundre den gamle forfatters glødende og ungdommelige engagement. I øvrigt læste jeg bogen i den engelske udgave, dejlig oplevelse! Hvor har han dog et godt sprog, som i øvrigt er fint overført til den danske udgave.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den gamle mester i agent-genren er absolut ikke forældet. ’En skrøbelig sandhed’ er en vedkommende fortælling om magtens evne til at skjule sandheden.
Der er ”slow-food”, og så er der ”slow-thrillere”, hvis jeg i dagens anledning lige må opfinde en sådan genre. Hos le Carré er der ingen jagen efter effekter, ingen afsted-over-stok-og-sten-spænding. Her er præcise skildringer i et forbilledligt stilfærdigt sprog. Rent ud sagt en fornøjelse.
Udgangspunktet er en anti-terror-operation, der foregik på Gibraltar i 2004. Her var en helt almindelig ambassade-diplomat med som ministerens mand. Han oplevede ikke så meget, men alt gik tilsyneladende som det skulle, og en placering i Caribien og en titel faldt prompte. Så zoomer beretningen ind på unge Toby i 2011, han er stadig i starten af sin diplomatiske karriere. Dygtig fyr, både til at nedlægge damer, lære sprog og til at begå sig i den store verden.
Toby har nu en plads som privatsekretær for en minister, men hans ungdommelige moralopfattelse vækkes lidt efter lidt, da det går op for ham, at hans minister skjuler noget. Hvorfor forsvinder ministeren i hele dage? Hvem har han møder med? Her er det lige før, historien kammer over i satire, da en rig Tea Party-tilhænger komplet med sydstatsaccent og bling-bling træder ind på scenen.
Vi vender for en stund tilbage til førnævnte pensionerede diplomat, der hygger sig i Cornwall, lige indtil han opsøges af én af de soldater, der deltog i Gibraltar-operationen. Så flytter tempoet i den hidtil tilbagelænede stil sig lidt. Toby prøver at opklare, hvad der kan være foregået dengang i Gibraltar og i tiden efter. Den stakkels pensionerede Sir Christopher forsøger, og lige lidt hjælper det. Magten har lukket dørene.
Forfatterens ærinde er noget med politikeres private engagement i krigsindustrien og så generelt, hvordan menneskelige tab fejes til side i komplet ligegyldighed. Man kan kun beundre den gamle forfatters glødende og ungdommelige engagement. I øvrigt læste jeg bogen i den engelske udgave, dejlig oplevelse! Hvor har han dog et godt sprog, som i øvrigt er fint overført til den danske udgave.
Kommentarer