Elefantpassernes børn af Peter Høeg

Fantastisk, original, velskrevet og humoristisk roman om småkriminelle forældre, stædige børn og tvivlsomme myndigheder.

”Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom. Det var noget Tilte og jeg havde læst i en bog på biblioteket”. Men det kan være lidt af en udfordring, når ens forældre er forsvundet for anden gang.

Første gang det skete, kom de hjem med en maserati og en minkpels. Ikke noget de fik lov at beholde længe; de blev både varetægtsfængslet og stillet for en provstedomstol, sigtet for svindel med mirakler. Denne gang har de fortalt alle, også deres tre børn, at de er på La Gomera. Det er de ikke. De har ikke forladt landet, og nu er de forsvundet, og de to yngste børn bliver hentet af politi og sociale myndigheder.

Men børnene stikker af og forsøger at finde ud, hvad der er sket med deres forældre, skarpt forfulgt af en biskop, en kommunaldirektør, en hjerneforsker og to betjente.

Peter Høeg har skrevet en fantastisk roman om Finø, en lille dansk ø, der kaldes Danmarks Gran Canaria, og præstefamilien fra Finø; faren, der er præst, moren, der er organist og de tre meget specielle børn Hans, Tilte og jegfortæller i romanen Peter. Og Basker selvfølgelig, den kloge hund, der er, som et medlem af familien.

Men de tre børn er ikke de eneste specielle personer i denne roman. Det vrimler med originale, unikke, intelligente mennesker, der er og kan noget helt specielt. For det elsker jeg Peter Høeg!
Der findes ingen middelmådighed i romanen. Og absolut ingen Jantelov. Alle tror, de er noget, at de kan noget, ved noget og dur til noget. Tak for det!

”Elefantpassernes børn” er original, virkeligt velskrevet og en god historie! Den handler om store følelser som kærlighed, ensomhed, lykke, glæde, sorg og store emner som religion, politik, etik, moral, frihed, samfundsnormer og værdier.

Samtidig er romanen humoristisk og spændende og helt klart en, jeg bliver nødt til at læse igen, for jeg er bange for, jeg ikke fik det hele med.