Anmeldelse
Den stille pige af Peter Høeg
- Log ind for at skrive kommentarer
Meget er allerede sagt om 'Den stille pige'. Glem hvad du har hørt og gå ombord i en bog der, ligegyldigt hvordan du ser det, er en anderledes og tankevækkende læseoplevelse.
Kasper Krone er en klovn. Ud over det er han også terapeut, pokerspiller og indehaver af en uhyrlig skattegæld. Som konsekvens af det sidste eftersøges han i flere lande. Da historien begynder, er jorden godt varm under ham. Så Kasper Krone er på flugt, men han er også på jagt.
En ganske særlig pige, som han tidligere har undervist, er nemlig blevet bortført. Hun kontakter Kasper og får ham til at love, at han vil gøre, hvad han kan for at finde hende. Men Kasper er ikke den eneste, der leder efter pigen, og det viser sig at andre børn også er forsvundet. Oven i det, så står centrum af København under vand på grund af en række jordskælv. Mystikken breder sig. Hvad har de forsvundne børn med jordskælvene at gøre? Snart jagter alle alle, og bogen indeholder lystige actionscener og stunts, der må få James Bond og Indiana Jones til at stille vækkeuret en time tidligere i næste ombæring.
Bogens omdrejningspunkt, Kasper Krone, er ikke en helt almindelig mand. Han har en hørelse ud over det sædvanlige. Dels kan han, som Superman, høre, hvad der sker på den anden side af mure. Men derudover kan han på det nærmeste, høre folks personlighed, hvad de tænker. Han har en fantastisk evne til at snyde sig ind alle vegne, bl.a. ved hjælp af påskeæg, frækhed, romkugler, vold og charme. Hans indre oplevelse af og syn på verdenen, livet, mennesker og Gud har stor betydning for bogen, der ud over at indeholde den kort opridsede spændingshistorie, også for en stor del følger Kaspers indre rejse og udvikling.
Der er mange veje og vildveje i denne bog. Personligt er jeg ikke afklaret med, hvorvidt jeg melder mig på elsker eller hader holdet, men jeg er glad for at have læst den. Jeg synes faktisk, det var sjovt. Men man skal holde brillen lige på næsen. Nogle gange må man undre sig. Andre gange slå sig på lårene af grin. Af og til tage sig til hovedet. Ind i mellem stirrer man tankefuldt ud i luften. Men først og fremmest må man i dén grad tage hatten af!
Rosinante, 2006. 409 sider. Kr 349,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Meget er allerede sagt om 'Den stille pige'. Glem hvad du har hørt og gå ombord i en bog der, ligegyldigt hvordan du ser det, er en anderledes og tankevækkende læseoplevelse.
Kasper Krone er en klovn. Ud over det er han også terapeut, pokerspiller og indehaver af en uhyrlig skattegæld. Som konsekvens af det sidste eftersøges han i flere lande. Da historien begynder, er jorden godt varm under ham. Så Kasper Krone er på flugt, men han er også på jagt.
En ganske særlig pige, som han tidligere har undervist, er nemlig blevet bortført. Hun kontakter Kasper og får ham til at love, at han vil gøre, hvad han kan for at finde hende. Men Kasper er ikke den eneste, der leder efter pigen, og det viser sig at andre børn også er forsvundet. Oven i det, så står centrum af København under vand på grund af en række jordskælv. Mystikken breder sig. Hvad har de forsvundne børn med jordskælvene at gøre? Snart jagter alle alle, og bogen indeholder lystige actionscener og stunts, der må få James Bond og Indiana Jones til at stille vækkeuret en time tidligere i næste ombæring.
Bogens omdrejningspunkt, Kasper Krone, er ikke en helt almindelig mand. Han har en hørelse ud over det sædvanlige. Dels kan han, som Superman, høre, hvad der sker på den anden side af mure. Men derudover kan han på det nærmeste, høre folks personlighed, hvad de tænker. Han har en fantastisk evne til at snyde sig ind alle vegne, bl.a. ved hjælp af påskeæg, frækhed, romkugler, vold og charme. Hans indre oplevelse af og syn på verdenen, livet, mennesker og Gud har stor betydning for bogen, der ud over at indeholde den kort opridsede spændingshistorie, også for en stor del følger Kaspers indre rejse og udvikling.
Der er mange veje og vildveje i denne bog. Personligt er jeg ikke afklaret med, hvorvidt jeg melder mig på elsker eller hader holdet, men jeg er glad for at have læst den. Jeg synes faktisk, det var sjovt. Men man skal holde brillen lige på næsen. Nogle gange må man undre sig. Andre gange slå sig på lårene af grin. Af og til tage sig til hovedet. Ind i mellem stirrer man tankefuldt ud i luften. Men først og fremmest må man i dén grad tage hatten af!
Rosinante, 2006. 409 sider. Kr 349,-
Kommentarer