Dronningen af intet af Holly Black

Den fortryllende og episke fantasy-serie afsluttes på særdeles tilfredsstillende og forløsende vis.

Holly Black er et stort navn på den internationale fantasy-scene, og hun har bl.a. arbejdet sammen med et andet stort navn indenfor fantasygenren, Cassandra Clare.

Denne trilogi er dog helt og holdent hendes egen, og for fans af fantasy og den særlige genre, der ofte kaldes ”Dark fae” (Dystre og mørke historier om feer, alfer eller elverfolk, der både er grusomme, intrigante og ligeglade med mennesker), er der i den grad smæk for alle skillingerne.

Universet er Holly Blacks helt eget, men forfattere der ligner meget kan især nævnes Julie Kagawa (’Iron Fey’), danske Sidsel Sander Mittet (’Bjergtaget’) og egentlig også på mange punkter George R.R. Martins ’Game of Thrones’.

Som børn blev Jude og hendes søstre bortført til landet Faerie (En eventyrverden der eksisterer parallelt med vores verden) af storgeneralen Madoc. Pigerne er vokset op blandt fefolkets fineste og mest magtfulde elite, men de dødelige mennesker rangerer nederst i fefolkets hierarki. Jude har dog nægtet at lade sig tryne og har hele sin barndom kæmpet mod diskrimination, mobning og ydmygelser, og mod alle odds fik hun med list og intriger sikret sig en position, som den nye storkonges, Cardan, overhofmester, hvor hun i den grad har været en del af hoffets intriger og magtkampe.

Jude bliver landsforvist fra Faerie og risikerer dødsstraf, hvis hun nogensinde skulle vende tilbage. Skuffet og bitter over at være blevet narret af Cardan, som hun både elsker og hader, prøver hun nu at leve med alle andre landsforviste udskud i de dødeliges verden, da hendes tvillingesøster, Taryn pludselig møder op og trygler om Judes hjælp. Jude skal vende tilbage til Faerie og udgive sig for at være Taryn i et spørgsmål om liv og død, og Jude indvilliger modstræbende.

Snart er Jude igen viklet ind i intriger og magtkampe, og denne gang er der ikke kun tale om en kamp om kongetronen, men selve eksistensen af hele elverriget.

Som nævnt er det på alle måder en særdeles interessant og glimrende serie, Black har søsat. Spænding, intriger og overraskende drej i handlingen er selvfølgelig først og fremmest i fokus. Som læser fanges man ubønhørligt i Blacks talent for at overraske.

Dertil kommer, at Feernes verden er skildret som et eventyrligt sted med mange mærkelige væsener og en overdådig natur, og samtidig virker det fint, at man faktisk kan komme frem og tilbage mellem vores verden og Faerie.

Hovedpersonen Jude er bestemt ikke særlig sympatisk, men er beskrevet, så kommer tæt ind på livet af hende – både som handlekraftig helt i traditionel forstand, men også som særdeles menneskelig med mange negative sider.

Og sidst men ikke mindst. Dette sidste bind samler på imponerende vis alle trådene og finder frem til en på alle måder tilfredsstillende afslutning.