Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov af Carl-Johan Vallgren

I Rusland nytårsaften på tærsklen til 1900-tallet sidder Josef Rubashov og venter på en vigtig gæst. Gæsten er fanden selv, som Rubashov spiller kort med - og taber til naturligvis. Rubashov har været en uhelbredelig spiller, men dette spil, som er det ultimative, slukker hans spillelidenskab. I Helvede er der imidlertid overfyldt, og Rubashov får i stedet evigt liv.

I starten går det over al forventning for Rubashov. Han får den kvinde, han begærer, og sammen får de et barn. Han er en gudbenådet (eller skulle man sige fandenbenådet?) forretningsmand, der har held med alt, hvad han rører ved. Men heldet vender, og gælden skal betales tilbage. Rubashov mister alt; kone, barn og sit forretningsimperium. Berøvet alt, der betyder noget for ham, begynder Rubashov sin endeløse vandring og søgen efter fanden for at gøre en ende på sit liv.

Rubashov bruger sin udødelighed som levevej. Han er mundskænk for Rasputin, spiller russisk roulette, er stuntmand i de første stumfilm, kanonkonge og meget mere. Endelig er der kontrakten, han har underskrevet med fanden, et uforgængeligt dokument, der ikke kan destrueres, men er en fortrinlig indtægtskilde i væddemål.

Romanen følger Rubashovs vandring gennem Europa; som soldat under første verdenskrig, i Warszawas ghetto under anden verdenskrig, overalt i Europas brændpunkter dukker han op som vidne til menneskenes lidelser og ondskab.

"Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov" er på mange måder en klassisk historie, som er skrevet mange gange før. Den spiller på de mange sagn og myter om folk, der har solgt deres sjæl til fanden, og myten om Ahaverus, den evige jøde, som er dømt til at vandre på jorden til evig tid.

Det er ikke en letlæst og nemt tilgængelig roman. Den stiller store krav til sin læser. Den strør om sig med fremmedord, og det er bestemt en fordel at have en smule kendskab til forrige århundredes historie. Når dette er sagt, er det også en spændende roman, rystende i sine opremsninger af Europas rædsler, men alligevel efterlader den et håb: Rubashov bliver aldrig immun over for ondskaben, og til trods for alt, han gennemgår, bevarer han sin medfølelse og medmenneskelighed. Måske er der håb for menneskeheden?