Mikael Persbrandt - som jeg husker det

Persbrandts kontroversielle selvbiografi er glamour blandet med et stort ego uden meget dybde og selvindsigt, men også bagsiden af medaljen.

Masser af kvindehjerter er sat i brand af denne mand (også mit), men Ikke alle er kommet lige godt over et personligt møde med ham, kan man læse i Mikael Persbrandts kontroversielle selvbiografi. Persbrandt er måske Sveriges mest kendte skuespiller. Han har spillet på Dramaten i Stockholm, og han har haft mange film- og tv-roller, mest kendt er nok rollerne som Carl Hamilton i filmatiseringerne af Jan Guillous romaner, og Gunvald Larsson i Martin Beck-TV-serien.

Alt det kan man læse om i bogen, hvor der ikke lægges fingre imellem. Det er et vue over hans barndom, karriererens op og nedture, svigt af kærester og børn, samt et langt misbrug af alkohol og stoffer.
Mange kendte kvinder udleveres som engangsknald i en let og underholdende tone, og det skurer lidt i mine ører i disse #metoo tider. Men det er som om, Persbrandt har haft en trang til at få renset ud. Dermed er der masser af stof til sladderjounalister om de kendte kolleger. Bland andet Peter Harber, som vi kender som ”Martin Beck”, bliver af Persbrandt beskrevet som en snob, der føler sig hævet over andre. Det bliver anerledes at gense serien nu. Nu ved jeg også, at Gunvalds forfald har været et spejlbillede af Persbrandt eget.

Carl-Johan Vallgren har gengivet Persbrandts fortælling loyalt og så godt, at jeg til tider næsten følte, jeg sad i en lænestol og lyttede til fortællingen sammen med dem. Det er helt sikkert spændende læsning. Titlen er genial, for livet er, som Persbrandt husker det. Det jeg savner er, at Persbrandt ikke bare fortæller, men også føler det, han siger. Det bliver en lille smule glat og overfladisk. Jeg mangler dybde og selvindsigt, så man kan mærke, at det faktisk har gjort rigtig ondt, hvilket jeg tror, det har.