Havmanden af Carl-Johan Vallgren

Søskendeparret Nella og Robert er udsat for så voldsom mobning, at det gør ondt at læse. Men så møder de Havmanden, der besidder en helende kraft. Det er stor fortællekunst.

Nella holder modet oppe hos sin bror ved at fortælle eventyr, som slutter smukt og lykkeligt. Begge har de brug for at tro på en bedre verden end den, de oplever dagligt, både derhjemme og i skolen. Vi er i 1980ernes Sverige. Søskende-parret Nella og Robert er udsat for så voldsom mobning, at det gør ondt at læse. Deres barndom er præget af svigt fra alle voksne. Moderen ignorerer de to børn, mens faderen sidder bag tremmer.

Fortælleren er Nella, den intelligente pige, der kan klare sig selv og tillige beskytte Robert. En af deres plageånder er drengen Gerard.  I ham personificeres selve det onde i mennesket - både dyr og mennesker sætter han ild til. Beskrivelserne af hans grusomheder er på niveau med ’Sumobrødre’ af Morten Ramsland.

Havmandens del i fortællingen er både urealistisk og uimodståelig.

Han er fanget i et trawl ved Anholt og bragt i land, hvor han er lagt i lænker. Nella fornemmer hans tilstedeværelse og bliver hans redningsmand, i hvert fald for en tid. Havmanden besidder en helende kraft, som er uforklarlig og dermed acceptabel og nødvendig i fortællingen.

Eventyret med havmanden ender som andre eventyr om havfruer. Alligevel har havmanden indgydt håb om et bedre liv for begge børnene. Det er stor fortællekunst.