Døden kommer til Pemberley af P.D.James

Mange vil mene, at det nærmer sig helligbrøde at digte videre på Jane Austens klassiske romaner, og ikke engang med P.D. James som kyndig pennefører er resultatet helt vellykket.

P.D. James’ krimier, med den intellektuelle, poetiske og lettere melankolske politimand Adam Dalgliesh, placerer sig i toppen af den klassiske, engelske kriminallitteratur. Hun er nu 92 år og stadig frisk i ånden, men helbredet tillader hende ikke længere at lave den fysiske research, der er nødvendig for Dalgliesh-serien. I stedet har hun kastet sig over en af sine yndlingsforfattere og udvalgt Jane Austens ’Stolthed og fordom’ og ført den videre som kriminalroman.

Både Austen og James er på hver deres måde store forfattere og har begge en sofistikeret stil, men Austen brillerer desuden ved sin ironi og sine funklende dialoger, der så rammende afspejler personernes karakter og afslører deres svage sider.

Det er en fordel at kende Austens roman, men James opsummerer i starten handlingen i ’Stolthed og fordom’ for den forudsætningsløse læser. Elizabeth har nu overvundet sin stolthed og sine fordomme og lever i et harmonisk ægteskab med sin elskede Darcy. De har to dejlige drengebørn og - viser det sig - et tredje barn på vej. Elizabeth har fundet sig til rette i rollen som husfrue på det store gods Pemberley, men sammenlignet med Austens romanfigur er hun blevet en lille smule for tam og kedelig. Huslig lykke har aldrig været godt stof for en roman.

En mørk og stormfuld oktoberaften, lige før det årlige, traditionelle bal, brydes idyllen. Elizabeths tåbelige lillesøster Lydia ankommer i en tilstand af total hysteri. En eftersøgning i skoven afslører, at der er sket et mord, og Lydias skurkagtige mand, Wickham, synes at være morderen.

I krimidelen møder vi heldigvis lidt af den gamle James, der er dygtig til at udmale atmosfæren og personernes reaktioner. Plottet er måske ikke det allermest spændende, for læseren fornemmer hurtigt, at Wickham er uskyldig. Den skyldige melder sig selv til slut, uden at der er lagt ret mange spor ud til læseren.

Betragtet som en ganske charmerende, gammeldags, atmosfærefyldt krimi er bogen læseværdig, men den lever ikke op til James’ sædvanlige, høje standard. Det er lidt synd, hvis det bliver den roman, der sætter punktum for hendes forfatterskab.