Ar for livet af P. D. James

88-årige P. D. James mestrer stadig den klassiske engelske krimi til perfektion i sin 14. roman om den dygtige politimand og følsomme lyriker Adam Dalgliesh.

P. D. James blev forfatter i en moden alder efter en lang karriere som embedsmand. Hun er bestemt ikke tynget af alderen, men skriver lige så præcist og formfuldendt som altid. Hendes sprog er kultiveret og omhyggeligt, og flertallet af hendes personer er veluddannede og tilhører den højere middelklasse. Der er en atmosfære af  ”old world” i hendes bøger, som også giver sig udslag i de lidt snørklede, præcist udformede, intelligente dialoger.

Med sin sans for fyldig personkarakteristik og atmosfære har hun bragt den klassiske engelske krimi op på et højere niveau end Agatha Christies mere statiske puslespilskrimier. Selv om der naturligvis er et plot, er det levende persongalleri og de udførlige og stemningsfulde beskrivelser af miljøer vigtigere end spændingen.

I denne krimi er handlingen fortrinsvis er henlagt til et gods, smukt beliggende i idylliske Dorset, med enkelte afstikkere til bl.a. det pulserende liv i London. Den dygtige skandalejournalist, Rhoda Gradwyn, med den traumatiske barndom beslutter at få et skæmmende ar fjernet og lader sig indlægge på den mondæne privatklinik på godset. Operationen er vellykket, men patienten dør. Hun bliver nemlig kvalt i sin seng. Efter enkelte følere til den omgivende verden bliver det hurtigt klart, at der er tale om ”det lukkede rums mysterium” med et begrænset antal mistænkte med både motiv og lejlighed. De har stort set alle noget at skjule. Vi har det legendariske testamente, der måske er forfalsket. Der er mennesker berørt af det smuds, som Rhoda Gradwyn dygtigt har gravet frem og brugt i sin karriere. Endelig er der den mystiske neolitiske stensætning, der er en dyster påmindelse om en lokal heksebrænding.

Kriminalinspektør Adam Dalgliesh spiller en ret afdæmpet rolle i bogen. Han og hans tro væbnere Kate Miskin og Benton-Smith afhører i lange baner, efterforsker og diskuterer de implicerede. Snart efterfølges det første mord af et nyt, et muligt mordforsøg og et selvmord, og løsningen præsenterer næsten sig selv med en fiks og færdig tilståelse, men fuldt underbygget og tilfredsstillende.

Bogen antyder Dalglieshs snarlige exit fra politijobbet.  Sikkert et klogt træk af den aldrende forfatter, men vemodigt for den dedikerede læser.