Anmeldelse
Menneskebørn af P. D. James
År 2021 har menneskeheden forlængst mistet forplantningsevnen, og i England forbereder befolkningen sig resigneret på det uundgåelige overvåget af en diktator. Men uroen ulmer, og en lille gruppe idealister tager kampen op.
Vi befinder os i 2021. Menneskene har mistet evnen til at få børn, og England bliver styret af et enevældigt regime. Befolkningen venter på det uundgåelige, men en lille gruppe idealister nægter at give op. De ved, de bliver eftersøgt, men frygter egentlig ikke konsekvenserne. Men så sker miraklet – og handlingen sættes for alvor i gang.
Phyllis Dorothy James (født 1920) er især kendt for sine kriminalromaner, og 'Menneskebørn' er den eneste science fiction roman, hun har skrevet. Det er hun dog sluppet ganske godt fra, selvom den fremtidsverden, hun skildrer er nedslående. Bogen er skrevet i 1992, tiden før mobiltelefonerne og internettet for alvor indtog vores hverdag. Det er derfor lidt sjovt at læse en science fiction roman, hvor hovedpersonen en gang imellem kommer ud for, at han ikke lige er i nærheden af en telefon.
I filmatiseringen 'Children of men' fra 2006 spiller Clive Owen hovedrollen som den desillusionerede Theo. Clive Owen yder en flot præstation, og filmen er så chokerende, at man næsten føler sig skidt tilpas bagefter. Men også kun næsten, for filmen byder på intensitet og spænding. Der er i høj grad en del mere action end i bogen. Alfonso Cuarón er instruktør, og han står også bag film som 'Pans labyrint', 'Attentat på Nixon' og 'Harry Potter og fangen fra Azkaban'.
I hovedtræk følger filmen bogens handling, men som altid med den slags, er der lavet lidt om. Men det gør ikke noget, for både bogen såvel som filmen er helstøbte værker og store oplevelser.
James, P. D.: 'Menneskebørn'. oversat fra engelsk af Ulla Warren efter 'The children of men'. Forum, 1992. 242 sider
År 2021 har menneskeheden forlængst mistet forplantningsevnen, og i England forbereder befolkningen sig resigneret på det uundgåelige overvåget af en diktator. Men uroen ulmer, og en lille gruppe idealister tager kampen op.
Vi befinder os i 2021. Menneskene har mistet evnen til at få børn, og England bliver styret af et enevældigt regime. Befolkningen venter på det uundgåelige, men en lille gruppe idealister nægter at give op. De ved, de bliver eftersøgt, men frygter egentlig ikke konsekvenserne. Men så sker miraklet – og handlingen sættes for alvor i gang.
Phyllis Dorothy James (født 1920) er især kendt for sine kriminalromaner, og 'Menneskebørn' er den eneste science fiction roman, hun har skrevet. Det er hun dog sluppet ganske godt fra, selvom den fremtidsverden, hun skildrer er nedslående. Bogen er skrevet i 1992, tiden før mobiltelefonerne og internettet for alvor indtog vores hverdag. Det er derfor lidt sjovt at læse en science fiction roman, hvor hovedpersonen en gang imellem kommer ud for, at han ikke lige er i nærheden af en telefon.
I filmatiseringen 'Children of men' fra 2006 spiller Clive Owen hovedrollen som den desillusionerede Theo. Clive Owen yder en flot præstation, og filmen er så chokerende, at man næsten føler sig skidt tilpas bagefter. Men også kun næsten, for filmen byder på intensitet og spænding. Der er i høj grad en del mere action end i bogen. Alfonso Cuarón er instruktør, og han står også bag film som 'Pans labyrint', 'Attentat på Nixon' og 'Harry Potter og fangen fra Azkaban'.
I hovedtræk følger filmen bogens handling, men som altid med den slags, er der lavet lidt om. Men det gør ikke noget, for både bogen såvel som filmen er helstøbte værker og store oplevelser.
James, P. D.: 'Menneskebørn'. oversat fra engelsk af Ulla Warren efter 'The children of men'. Forum, 1992. 242 sider
Kommentarer