Anmeldelse
Djævelen i hullet af Leif Davidsen
- Log ind for at skrive kommentarer
En klassisk Leif Davidsen roman tilbage i det Rusland, han kender og elsker. Romanen befolkes af gamle koldkrigere, kyniske politikere og kloge kvinder.
Efter Laila to gange har været udsendt til Irak som sprogofficer, bestyrer hun nu en skrantende campingplads ved Bogense. Hun har droppet sin søde kæreste Anders, hendes mor er død, og hendes far forlod familien, da hun var 13 år. Faren, der var agent under den kolde krig, hoppede af til Rusland i 1993, og siden har Laila ikke hørt et ord fra ham. En dag opsøges hun af to ældre mænd, der har et brev med fra hendes far. Faren beder hende komme til Rusland, fordi han har noget vigtigt at fortælle hende, og de to mænd, der også er tidligere agenter, er meget opsatte på, at Laila skal rejse.
Med de to agenter i hælene rejser Laila til Rusland til den lille by Pljos ved Volga, hvor hun møder sin far John Arnborg, der nu hedder Vanja Petrovitj, hans hustru Alla og stedbroren Tor, der bor hjemme og taler flydende, om end lidt gammeldags, dansk. Tors fortid er i begyndelsen lidt dunkel for Laila, men sikkert er det, at han arbejder for den russiske sikkerhedstjeneste FSB, og at han er blevet såret i Ukraine. Hvor det er svært for Laila at få et naturligt forhold til sin far, som hun har svært ved at tilgive, får hun hurtigt et fortroligt forhold til Tor, på trods af at han er dybt religiøs, racistisk og homofobisk.
Leif Davidsen fører os ind i Putins Rusland, hvor tiden efter Sovjetunionens sammenbrud mere og mere ligner tiden under zar Nikolaj med ortodoksi, autokrati og nationalisme. Rusland er et land, der efter nogle få år med en slags anarkistisk demokrati under Jeltsin, igen er blevet et totalitært samfund, hvor religionen, i modsætning til i sovjettiden, spiller en meget aktiv rolle. Det er et samfund, hvor vennetjenester, alkohol og den ortodokse kirke er en del af folkesjælen. Med sit store kendskab både til Sovjetunionen og til det nye Rusland beskriver Leif Davidsen samfundet, som det ser ud i dag. Han beskriver konflikten i Ukraine med annekteringen af Krim og forholdet til de baltiske lande.
Mændene, der opsøgte Laila, er koldkrigere af den gamle skole, der i deres inderste sjæl savner den kolde krig, hvor verden var sort-hvid, og hvor man vidste, hvem der var ven, og hvem der var fjende. Nu er verdensbilledet blevet mere mudret efter, at islamisterne er blevet Vestens fjender. Bogen er således super aktuel i en tid, hvor Rusland bomber i Syrien, og valget til Dumaen igen har givet Putins parti, Forenet Rusland, den absolutte magt.
Der er masser af skæg og blå briller, som der skal være i en rigtig spionroman, bl.a. lykkes det John Arnborg, der er dødssyg af kræft, gennem Laila at sende oplysninger om en operation mod de baltiske lande, den såkaldte ’Operation Valkyrie’ til sine gamle spionkammerater. Mod slutningen stifter vi bekendtskab med den mystiske Beate, der lykkes med at rekruttere Laila som fremtidig agent. Bogens slutning kalder i den grad på en fortsættelse, og jeg glæder mig til at høre mere til Laila og Beate.
- Log ind for at skrive kommentarer
En klassisk Leif Davidsen roman tilbage i det Rusland, han kender og elsker. Romanen befolkes af gamle koldkrigere, kyniske politikere og kloge kvinder.
Efter Laila to gange har været udsendt til Irak som sprogofficer, bestyrer hun nu en skrantende campingplads ved Bogense. Hun har droppet sin søde kæreste Anders, hendes mor er død, og hendes far forlod familien, da hun var 13 år. Faren, der var agent under den kolde krig, hoppede af til Rusland i 1993, og siden har Laila ikke hørt et ord fra ham. En dag opsøges hun af to ældre mænd, der har et brev med fra hendes far. Faren beder hende komme til Rusland, fordi han har noget vigtigt at fortælle hende, og de to mænd, der også er tidligere agenter, er meget opsatte på, at Laila skal rejse.
Med de to agenter i hælene rejser Laila til Rusland til den lille by Pljos ved Volga, hvor hun møder sin far John Arnborg, der nu hedder Vanja Petrovitj, hans hustru Alla og stedbroren Tor, der bor hjemme og taler flydende, om end lidt gammeldags, dansk. Tors fortid er i begyndelsen lidt dunkel for Laila, men sikkert er det, at han arbejder for den russiske sikkerhedstjeneste FSB, og at han er blevet såret i Ukraine. Hvor det er svært for Laila at få et naturligt forhold til sin far, som hun har svært ved at tilgive, får hun hurtigt et fortroligt forhold til Tor, på trods af at han er dybt religiøs, racistisk og homofobisk.
Leif Davidsen fører os ind i Putins Rusland, hvor tiden efter Sovjetunionens sammenbrud mere og mere ligner tiden under zar Nikolaj med ortodoksi, autokrati og nationalisme. Rusland er et land, der efter nogle få år med en slags anarkistisk demokrati under Jeltsin, igen er blevet et totalitært samfund, hvor religionen, i modsætning til i sovjettiden, spiller en meget aktiv rolle. Det er et samfund, hvor vennetjenester, alkohol og den ortodokse kirke er en del af folkesjælen. Med sit store kendskab både til Sovjetunionen og til det nye Rusland beskriver Leif Davidsen samfundet, som det ser ud i dag. Han beskriver konflikten i Ukraine med annekteringen af Krim og forholdet til de baltiske lande.
Mændene, der opsøgte Laila, er koldkrigere af den gamle skole, der i deres inderste sjæl savner den kolde krig, hvor verden var sort-hvid, og hvor man vidste, hvem der var ven, og hvem der var fjende. Nu er verdensbilledet blevet mere mudret efter, at islamisterne er blevet Vestens fjender. Bogen er således super aktuel i en tid, hvor Rusland bomber i Syrien, og valget til Dumaen igen har givet Putins parti, Forenet Rusland, den absolutte magt.
Der er masser af skæg og blå briller, som der skal være i en rigtig spionroman, bl.a. lykkes det John Arnborg, der er dødssyg af kræft, gennem Laila at sende oplysninger om en operation mod de baltiske lande, den såkaldte ’Operation Valkyrie’ til sine gamle spionkammerater. Mod slutningen stifter vi bekendtskab med den mystiske Beate, der lykkes med at rekruttere Laila som fremtidig agent. Bogens slutning kalder i den grad på en fortsættelse, og jeg glæder mig til at høre mere til Laila og Beate.
Kommentarer